Nyt fra Coldplay

På den hjemlige musikscene, er Nephew ét af de bands, mange gerne - med glæde? - tæsker løs på. Og for de udenlandske kunstnere gør det samme sig gældende for Coldplay. Begge dele har jeg nu aldrig helt forstået, men fred være med det, og jeg synes nu selv, at begge bands gør det ganske godt. Der er måske ikke så meget nytænkning og nyt under solen - men det er der sgu heller ikke ved mangt en anmelderdarling. Ingen nævnt, ingen glemt - og mindre kan også gøre det.

Og nu har sidstnævnte netop smidt deres 6. studiealbum på gaden, Ghost Stories. Et album, der er skåret over forsanger Chris Martins forliste forhold til skuespillerinden, Gwyneth Paltrow. Temaet "når to bliver til en og en" går igen på samtlige ni sange, og selvom det nogle steder kan blive næsten lidt for meget, formår de lige netop at holde balancen. Måske også fordi, at Martin leverer sangforedraget på overbevisende og autentisk vis.

Sangforedraget bakkes op af fine melodier, hvor bandet har børstet de pompøse tendenser fra de seneste albums væk. Både det og den mere elektroniske retning klæder dem, og giver albummet et også lydmæssigt melankolsk udtryk.

For mit eget vedkommende er Always in my head, Magic og Ink albummets bedste skæringer. Smukke og fine sange over tab, savn og længsel, og som efterlader mange stik i hjertet. Og generelt er der tale om et meget helstøbt album.

Det betyder alt i alt, at vi her har at gøre med deres bedste udspil siden den fabelagtige debut, Parachutes - lyttet med min mere eller mindre tvivlsomme musiksmag.

Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet: