Roskilde - 20 år efter

Når jeg i næste uge endnu en gang tropper op på Dyrskuepladsen ved Roskilde, for at tage del i endnu en festival, markerer det samtidigt 20-året for min første rigtige deltagelse - jeg var der en enkelt dag i 1987, men det tæller ligesom ikke rigtigt!

Og i en alder af 26 år, var det en noget sen debut set i forhold til gennemsnittet. Men det skyldtes primært, at jeg i mange sommerferier, og dermed midt i festivalen, arbejdede i min fars cykelforretning og samtidig skulle passe hus, hund og katte, da mine forældre var på sommerferie. Men samtidig er det heller ikke nogen hemmelighed, at telt, mudder, kolde bade med videre ikke trak så helvedes meget i mig.

Men i 1994 havde min far solgt sin forretning, og det var en nem sag for Martin, Birthe, Brian og Lewis at overbevise mig om, at det der Roskilde da skulle prøves. Det hjalp også på motivationen, at musikalske favoritter som Grant Lee Buffalo, Saint Etienne og Boo Radleys var på plakaten.

En måneds tid før festivalen var der planlægningsmøde hos Martin Søgaard, hvor jeg også fik mange gode råd og tips om det at være på festival. Teltet er på det tidspunkt blevet købt - et to-mandstelt, jeg delte med vores amerikanske ven, John Foster. I dag bor vi alle i store telte - og alene.

Jeg husker ikke længere, hvornår lejren bliver sat op eller hvornår vi indtog festivalen, men jeg husker, at vejret det år var fremragende, hvilket nok også var medvirkende til, at jeg blev hængende de efterfølgende 20 år - dog fraset 2004 og 2005, hvor jeg skulkede. Jeg husker også fortsat min skepsis overfor fællesbadene - ikke så meget, at de var fælles, men mere, at vandet var isnende koldt. Heldigvis er der i dag varme bade på festivalen.

I lejren var vi en 15-20 stykker, hvoraf jeg kendte halvdelen i forvejen. I de følgende år, var det primært Lewis, der hang ved. Nu er det kun mig, der er tilbage...

En del koncerter blev det også til:

• Accept
• Aerosmith
• Boo Radleys
• Dicte & D-Männer
• George Clinton & The P-Funk All Stars
• Grant Lee Buffalo
• How Do I
• Psyched Up Janis
• Saint Etienne
• Sort Sol
• The Levellers
• ZZ Top

Især koncerterne med Saint Etienne, hvor den gudeskønne Sarah Cracknell entrerede scenen i stram kjole og boa, og leverede et coolt og tilbagelænet sangforedrag, og Boo Radleys, der hittede med Wake up, Boo!, men væltede mig med mine personlige favoritter, The finest kiss og Does this hurt?, står fortsat stærkt i erindringen.

Når jeg i dag genser plakaten, ville jeg nok valgt anderledes, hvor navne som Elvis Costello, Inspiral Carpets, Radiohead, Specials, Trains & Boats & Planes og især Tindersticks, hvis koncert i dag har nærmest mytisk karakter, nok havde sneget sig ind. Jeg husker, at jeg gerne havde set Björk, men teltet var så proppet, at det var helt umuligt at komme ind.

Hvorom alting er, er jeg glad for, at jeg blev hængende, og festivalen har siden 1994 givet mange, mange gode oplevelser, kammeratskaber med videre. Og jeg glæder mig rigtigt meget til endnu en omgang med urinstøv, chokoladebussen, lejr-spas, sauna-varmt telt, halvlunkne øl og en masse gode musikoplevelser.

God festival derude. Rock and roll will never die!