Danske Giana Factory sendte opfølgeren til deres fine debut på gaden, hvor der er blevet skruet endnu mere op for brugen synths. Lemon Moon, der er albumtitlen, trækker på store veksler fra Yazoo, Depeche Mode, New Order og Human League. Det er der kommet et mørkt og melankolsk album ud af, hvor især de mere minimalistiske sange knuger lytteren til sig. De musikalske landskaber af synths og tilbagetrukne guitarer, bakkes på fineste vis op af nogle flotte og velproducerede vokalharmonier. Generelt er der tale om et meget homogent album, der langsomt, men sikkert, kryber ind under huden på lytteren og vokser for hver gennemlytning. Og endnu et album, der understreger, at den danske musikscene fortsat har meget at byde på.
I samme firser-boldgade bevæger The Horrors sig. Deres tre tidligere albums husker jeg ikke rigtigt, men sådan går det næppe for Luminous. Her er bandet gået tilbage til de tidlige Simple Minds og Echo & Bunnymen, og det er der kommet et gedigent album ud af. Her møder synths storladent guitarrock, og personligt bliver jeg sendt tilbage til 1986, hvor jeg oplevede Simple Minds i Valby-Hallen. Over samtlige skæringer afviger de ikke fra formlen. Desværre bliver det i længden lidt for poleret – som det også kendes fra samtidige bands, med samme inspirationskilde, så som Snow Patrol og Muse. Men alt i alt et glimrende album, der ikke lander i top-10 over årets bedste albums, men mindre kan også gøre det.
Jeg runder af med en smagsprøve fra hvert album:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar