"Jeg var aldrig rigtigt på Nirvana, og jeg har heller aldrig sådan rigtigt været på David Bowie. Men i november 1993 træder førstnævnte ind i MTV's studier for at give deres bidrag til Unplugged-serien. Og et af numrene er Bowies The man who sold the world. Og den bliver afleveret på frygtindgydende vis. Kurt Cobain synger fra sindets mørkeste afkroge og desperationen hænger nærmest i mikrofonen, mens bandet leverer et afdæmpet, men fortsat fremhævet lydtapet.
Det er gribende og fabelagtigt, og absolut én af de bedste Unplugged-performances - overhovedet. Og måske én af de bedste coverversioner, vi er blevet givet - lyttet som et samlet hele. Hvis målebåndet er troskab til originalen og med coverartistens eget touch, egen lyd.
Med til historien hører også, at 5 måneder senere er Kurt Cobain ikke mere, og hele Unplugged-koncerten bærer også præg af en mand og et band i fysisk og mental opløsning. Men også om et uomstrideligt stort talent og potentiale".
Skal jeg tilføje noget til det oprindelige blogindlæg må det være, at jeg de senere år er blevet mere og mere begejstret for Nirvana. Et band, der på mange måder genopfandt rocken, og dets betydning og rolle for musikscenen kan ingenlunde overvurderes.
Cobains dødsdag falder i øvrigt sammen med min fødselsdag. Min 26 års fødselsdag holder jeg nogle dage senere, og jeg husker, at Nirvana blev spillet temmelig meget den dag. Fordi de var gode og for at ære én af rockens helt, helt store skikkelser. Han var en plaget mand i live, men jeg håber, at han i dag hviler i fred. Musikken lever videre for altid.
Lyt selv med:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar