Selv lærer jeg bandet at kende for et par år siden, hvor jeg via min med-blogger og Facebook-ven, Jens Keis Kristensen, kommer forbi deres andet album, Slave Ambient. En album, jeg bliver meget begejstret for.
Forventningerne til det nye album var derfor høje, og de bliver til fulde indfriet. Lyden fra krydsfeltet mellem Bruce Springsteen, The Eagles, Wilco, Arcade Fire og The National er blevet udviklet yderligere, og Lost in the dream er et meget stort anlagt album. Uden, at de kravler op i røven på sig selv!
Hovedparten er numrene er meget langstrakte, men aldrig langgabende, og forsangeren Adam Granduciel bakkes op af et eminent spillende band, hvor paletten med guitar, bas, trommer, piano, synths og så videre bruges på fineste vis.
Og derfor har vi her muligvis at gøre med, hvad der ender med at blive årets absolut bedste udenlandske album - p.t. kan jeg kun se, at det kommende album med verdens bedste band, Kent, kan gøre det rangen stridigt.
Jeg havde håbet på, at Roskilde-bookerne havde taget sig sammen til at hyre bandet til årets festival, men det bliver åbenbart kun ved håbet. Men jeg krydser fingre for, at de snart vil besøge andedammen - i så fald vil jeg gøre meget for at stå blandt publikum.
Nedenfor er en smagsprøve - en smagsprøve, der er meget kendetegnende for hele albummet. Hermed anbefalet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar