Westmalle Dubbel

Da min interesse og smag for godt øl for alvor tog fat der for 12-13 år siden, blev belgiske Westmalle Dubbel øllen, der satte overliggeren - sammen med et par enkelte andre. Det var stort første gang, jeg smagte den på fad - hos Charlie's Bar i Pilestræde i København.

Den smagte af noget, jeg ikke havde smagt før, og åbnede en dør til en helt ny ølverden - den belgiske. Resten er (næsten) historie.

Forleden smagte jeg den så igen. Og jeg må erkende, at begejstringen fra dengang er noget forduftet - dertil har min smag ændret sig meget. Til tunge stouts, humlede IPA og nu de mere sure varianter.

Men fraset det, er Westmalle Dubbel fortsat en fremragende øl, og blandt de ypperste blandt Dubbel-varianterne.

Øllen holder 7%, men virker på ingen måde sprittet. Chokolade og tørrede frugter titter frem blandt smagsnoterne, og til sidst også en smule bitterhed. Ankepunktet er, at den simpelthen er for sød, men det er den øltype ofte. Og den balancerer også sødmen fint. Jeg vil bare have noget mere bid.

Dog nød jeg øllen i fulde drag, og det er en nydeøl, der er bedst uden ledsagelse. Og samtidig kunne jeg tænke tilbage på dengang, det hele begyndte.

Øllen blev købt hos Thirion på Christianshavn.

Skål.