For mit vedkommende var det tredje gang, jeg oplevede ham - i 2003 og så den legendariske Roskilde-koncert i 2012. Jeg er ikke den største fan af ham, men han rammer momentvis noget i mig, og det bar onsdagens oplevelse også præg af.
Vi havde fået pladser i "inner circle", hvilket gav et perfekt udsyn til scenen, god plads omkring os og ikke mindst en rigtig god lyd, så jeg kan ikke nikke genkendende til den kritik, anmelderne har været fremme med om Parkens betonhelvede.
Kl. 20.18 gik han og resten af bandet på scenen, og 3 timer og 15 minutter senere var det hele overstået. I sig selv en meget imponerende præstation.
Allerede fra første tone, var Springsteen i tæt kontakt med publikum - både ved at holde os i sin hule hånd og med "high fives", kram, dans og de vanlige skilte med musikønsker. Og undervejs, var han også en tur gennem "inner circle".
Det hele præget af en mand og et band, der i den grad nød at stå på scenen og give sig fuldt ud. Bandet er, i sagens natur, meget sammenspillet, men det virkede aldrig sterilt eller som kørende på autopilot. I stedet løftede de sangene og gav dem fylde. The Boss himself virkede nærværende, tændt og til tider nærmest sorgfuld. Som i The River, hvor jeg stod med indtrykket af, at lige om lidt så knækker han sammen.
Og så letter jeg på hatten for hans energiniveau. Der blev ikke talt meget under koncerten. I stedet var det 1-2-3, og med fokus på sangene, og hvor han enten gav sig fuldt ud på midten af scenen, eller ræsede rundt fra side til side. Selv gik jeg død efter at have spillet luftguitar til to sange!
Som nævnt, er jeg ikke den største fan og kendte ikke mange af sangene, så jeg skal ikke udtale mig om styrken ved aftenens sangvalg. Men for mig var aftenens højdepunkter Badlands, We Take Care Of Our Own, The River, Point Blank, Atlantic City, Dancing In The Dark og især Because The Night - en himmelstræbende kærlighedssang, og hvor Nils Lofgren væltede Parkens mure.
Ankepunktet må være, at koncerten blev lidt for lang tid og lidt for ensformig, men samlet sidder jeg tilbage med indtrykket af en meget stor koncertaften, og som jeg er glad for, at jeg fik mulighed for at tage del i. Og hvor Bruce Springsteen beviste, at han er stadionkoncerternes konge.
Læs eventuelt mere på Jens Unmacks blog, hvoraf sætlisten også frem.
Tak til Lewis, Claus, Per og Karin for en hyggelig aften. Tak til Bruce Springsteen for en stor koncertoplevelse.
Nu er sigtekornet rettet ind mod Roskilde 2016, hvor jeg i skrivende stund er i gang med at dykke ned i programmet - især de, for mit vedkommende, mere ukendte navne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar