Jeg blev fanget af hans varme og dybe stemme, melodiske sans og hans evne til at lege med sproget og sans for sprogets detaljer.
Det er også kendetegn ved det album, Villa, han netop har sendt på gaden. Et album, der er blevet til i samarbejde med symfoniorkestret Copenhagen Phil.
Det kunne snildt have blevet meget fortænkt og "kunstnerisk", men Nørlund og Copenhagen Phil formår at forene det klassiske og rytmiske musik på fineste vis.
Nørlunds melankolske stemme er helt fremme i lydbilledet, og albummets 14 skæringer har karakter af små fortællinger, som Nørlund "læser op fra og af". Og mens, at jeg lytter, noterer jeg endnu en gang, at strygere bare gør et eller andet ved mig. Som bruger orkestret mit hjerte og tårekanaler, som instrumenter. Især på den gribende Kolossalt, der skriver sig ind blandt Nørlunds absolut bedste sange.
Nørlund og Copenhagen Phil formår samtidig at variere det musikalske udtryk så meget, at albummet fremstår homogent, nærværende og vedkommende. Og det er samtidig en understregning af, at Nørlund fortsat er én af de væsentligste spillere på den danske musikhimmel.
Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar