Carsten Jensen har jeg ikke læst siden slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne, hvor jeg gik rundt i sort tøj og læste bøger, jeg ikke forstod - som Franz Kafka, Albert Camus og netop Carsten Jensen. Men det blev der med Den Første Sten lavet om på. En murstensroman på 600 sider, og en krigsberetning af de helt store. Vedkommende, medrivende, flydende sprog og hvor du både underholdes og udfordres.
Romanen har krigen i Afghanistan som omdrejningspunkt, hvor vi følger en dansk deling. Vi kommer tæt på og bag dem, deres oplevelser med og følelser om krigen, men bliver undervejs også klogere på landets historie.
En roman, som gerne vil FORTÆLLE noget, og som hverken dømmer befolkning, soldater eller politikere, men beretter om krigens rædsler og hvad de gør ved én. Jensen udviser undervejs stor indsigt i psykologi, historie og det miltære apparat, og formår med sin fine sans for sproget at fange læseren - og holde fast.
En roman af de helt store, og en understregning af, hvorfor jeg også skatter bøger så højt.
Veronika Beslutter At Dø fik jeg anbefalet af min gode veninde, Lisbeth. Jeg har ikke tidligere læst noget af Coelho, men romanen gav mig mod på mere. For han skriver godt, vedkommende og nærværende.
Bogen har Veronika som sit omdrejningspunkt. Hun er ung, smuk og feteret. Hun har et godt job, og venner og familie, der elsker hende. Alligevel er der noget, der mangler i hendes liv, og en tidlig morgen beslutter hun, at hun vil dø.
Hun overlever, men får at vide, at hun kun har nogle få dage tilbage at leve i. Det skaber nogle intense dage, hvor nye erfaringer får hende til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad galskab egentlig er. Hun indser, at hvert øjeblik vi lever, er et bevidst valg mellem liv og død.
Romanen berører det måske sværeste af alle emner: døden. Men emnet til trods, lykkes det Coelho at gennemsyre teksten med varme, optimisme og livsvilje. En roman om at vælge livet til, komme ud af rutinerne og din comfort-zone, opleve og bare være. Så foruden at underholde, får den også læseren til at reflektere og give ny indsigt. Sådan havde jeg det i hvert fald undervejs og efter, at sidste side blev vendt.
Nu er jeg så gået i gang med Det der ikke slår os ihjel af David Lagercrantz. Bogen er en selvstændig fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-trilogi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar