Personligt var jeg ikke fan - af den simple grund, at han selv og hans klubber konkurrerede med mine favoritter, og på landsholdsplan holdt jeg med Vesttyskland og England, og ikke Holland. Selv om, at sidstnævnte spillede det bedste fodbold.
Hans død har også fået diskussionen om tidernes bedste spiller til at blusse op igen. En fuldkommen umulig diskussion, da vor tid er meget anderledes end eksempelvis 70'erne, også fodboldmæssigt, og samtidig vil den aldrig kunne føres på et tilstrækkeligt objektivt plan, da ens egne præferencer og favoritter altid vil blive læst ind.
Så nedenfor er mit eget meget subjektive bud, og baseret på spillere fra "min" tid, hvilket vil sige fra midten af 70'erne og fremefter - og i uprioriteret rækkefølge. Bortset fra nummer 1, som altid vil være nummer 1 på min liste:
- Karl-Heinz Rummenigge
- Franz Beckenbauer
- Eric Cantona
- Johan Cruyff
- Paolo Maldini
- Lothar Matthäus
- Michael Laudrup
- Diego Maradona
- Cristiano Ronaldo
- Roy Keane
Og nej, det er ikke en fejl, at Lionel Messi ikke er med. Det kommer han først den dag, han skulle tørne ud for et af "mine" hold.
2 kommentarer:
Arh, du mangler da helt sikkert Michel Platini.
Og ja, din liste er meget subjektiv...
Ja, han burde faktisk have været på listen. Det er jeg enig i
Send en kommentar