Der ventes på Neil Young & Crazy Horse |
Selv var jeg afsted sammen min gamle ven, Brian, samt to fra min række på Nedre C i Parken, Jan og Freya. Og det var så femte gang, at jeg skulle opleve Mesteren, som Young også kaldes blandt andet her på matriklen, men første gang i et klassisk koncert-setup; indendørs og med ståpladser.
Koncerten var en erstatning for den koncert, der blev aflyst sidste år, så ventetiden var lang.
Men lidt over 21.00 var det slut, og det i et klassisk guitar-inferno, hvor vi fik en mere end 16 minutter lang udgave af Love and only love. Så var vi i gang, og sådan fortsatte det, de næste mere end to timer, koncerten varede. Guitarerne gnistrede, hvor samspillet mellem Young og Frank Sampedro grænsede til det synkrone og perfekte. Spillelysten lyste ud af dem, mens Ralph Molina på trommerne arbejdede hårdt, men godt, for at følge udladningerne fra de to frontpersoner.
Der blev ikke tale om et "greatest hits"-koncert, men i stedet havde Young gravet gevaldigt i bagkataloget, og hevet en del sjældenheder frem samt et helt nyt nummer, "Who's Gonna Stand Up and Save The Earth?", som jeg dog ikke var så satans imponeret over.
Det var jeg i stedet for én af mine personlige favoritter, Cortez The Killer, der ramte lige i hjertekulen, ligesom Rockin' in the free world væltede Forum med sin guitarorkan.
Opsummeret er jeg ganske enig i Gaffas anmeldelse af koncerten, og alt i alt var der tale om en forrygende koncert, der så absolut var de knapt 800.-, som billetten kostede, værd.
Tak til Mesteren for en stor koncert. Tak til Brian, Jan og Freya for godt selskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar