Et kig fra min plads på Nedre C |
Jeg lægger ud med gårsdagens kamp i Parken mellem FC
København og Bayer Leverkusen – første kvalifikationskamp til det forjættede
land, også kaldet Champions League.
Til trods for, at det var holdets 5. hjemmekamp i denne
sæson, var det min egen sæsondebut – og det selvom jeg for 13. år i træk har
sæsonkort til række 21, plads 195 på Nedre C, men de øvrige kampe har bare ikke
flasket sig i forhold til mit øvrige program.
Og set i lyset af FCK’s noget famlende sæsonstart, var forventningerne til kampen ikke særligt høje. Og slet ikke skadessituationen taget i betragtning, hvor holdets absolut bedste spiller, Nicolaj Jørgensen, igen-igen var ude med en skade. Omvendt kunne man håbe på, at tyskerne var præget af, at Bundesligaen endnu ikke er sparket i gang og at holdet har fået ny træner.
Efter 5 minutter kom svaret, hvor tyskernes store stjerne, Stefan Kiessling, bragte dem foran efter flot opspil, men også håbløst dansk forsvarspil. Sidstnævnte fik vi i øvrigt mange eksempler på i løbet af kampen. Tidligere var midterforsvaret netop FCK's helt store styrke, men i år ligner det mest nogle, der spiller tømmermændsfodbold i Serie 6.
FCK får dog hurtigt vist, at Leverkusen er til at tale med, da holdet i løbet af 4 minutter får bragt sig foran 2-1. Der er kun spillet 13 minutter og de fremmødte tilskuere begynder at ane en målrig kamp. Det hele ender med en udesejr på 3-2, og dermed er det næsten mere eller mindre umuligt for FCK at avancere til Champions League, men heldigvis er de sikret deltagelse i Europa League.
Kampen viste med al tydelighed, at der for FCK's vedkommende er meget at forbedre. Udover forsvaret, er angrebet meget tandløst, og man må efterhånden undre sig over, hvor lang snor Andreas Cornelius får. Selv min kat har bedre teknik og større målfårlighed!
Omvendt var det en fornøjelse at se tyskerne. De var meget aggressive og viste presspil af højeste klasse. Så om ikke andet, lærer FCK forhåbentligt meget af disse kampe og får filet kompetencerne mere skarpe.
Tilskuermæssigt var kampen også en skuffelse, hvor kun 18.000 dukkede op, men man kan ikke fortænke folk i at blive hjemme, ihukommende FCK's spil det seneste år. Champions League-kampene plejer ellers at give en flot kulisse i Parken, men man håbe, at holdet i de kommende kampe viser, at de igen fortjener en sådan.
FORZA FCK!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar