Forleden sluttede det 50. københavnske 6-dagesløb, der blev cyklet i Ballerup Superarena. Jeg havde overvejet at tage af sted, men det blev ved tankerne. Men i stedet kan jeg tænke tilbage på min første tilskueroplevelse ved et 6-dagesløb. Det var i Forum, der var den oprindelige arena for det københavnske løb. I en årrække blev der i øvrigt også cyklet 6-dagesløb i Herning.
Med en cykelinteresseret far, havde/har jeg cykling i blodet, og fulgte i mange år med i 6-dagesløb-sæsonen. Det gør jeg ikke længere. Min far var på lægterne, da de første løb blev kørt i Forum og heppede på Kay Werner og Evan Klamer, der om nogen var dem, som grundlagde begrebet Par nummer 7. I hvert fald på dansk grund! I dag er det Alex Rasmussen og Michael Mørkøv, der prøver at tage arven op. De blev i øvrigt nummer 2 i Ballerup.
Nå, men min første live-oplevelse var i begyndelsen af firserne, og en søndag eftermiddag. Far-Knud, Mor-Birthe og den små Søren trillede til København, og i hånden knugede jeg min autografbog, og håbede på, at jeg ville møde helten over dem alle, Patrick Sercu.
Jeg husker, at da vi ankom, var junior-jagterne i gang, men samtidig var blandt andet legenden og spasmageren Wily De Boscher ved at varme op til udskilningsløbet. Og kort efter oplevede vi det, vi ellers kun havde set på tv - det røde kort han hev op af baglommen, da han overhalede sin konkurrent og sendte vedkommende i omklædningsrummet.
Og mens, at der var det kedsommelige Derny-pace, gik vi rundt om banen og i inderkredsen, hvor vi snakkede med med den tids par nummer 7, Hans-Henrik Ørsted og Gert Frank, samt den gamle rytterhelt Ole Ritter, som vi havde fået billetterne af, idet min far handlede hos ham. Det var en helt speciel oplevelse at være så tæt på rytterne, deres små aflukke med videre, og kamferen hænger stadig i mine næsespor.
Men inden aftenens jagter, skal jeg på toilettet og på vej der til møder jeg så Patrick Sercu. Og som jeg skriver her, fik jeg hentet hans autograf hjem.
Nå, men vi får fulgt en del af aftenens jagter og jeg er ganske givet den eneste dansker i Forum, der hepper på Sercu! Hvem der vandt det år, husker jeg ikke, men lur mig, om det ikke var Tony Doyle og Danny Clarke. De afsluttende jagter så vi hjemme i stuen, for dengang kunne dansk fjernsyn godt finde ud af at sende andet end håndbold og liggende ottetal fodbold. Ikke at jeg beklager sidstnævnte....
Og på hjemvejen knugede jeg, foruden autografbogen, den nyindkøbte cykelkasket, hvor navnet Patrick Sercu var påtrykt i hånden.
Nå, men til næste år, er der igen 6-dagesløb og måske det så til den tid bliver til mere end ved tankerne....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar