tirsdag den 14. februar 2012

Ugens uundgåelige

For et par uger siden anede jeg ikke, hvem Gotye var og havde ikke - efter mit eget vidende - hørt en tone af sangen Somebody that I used to know. Men sidenhen linkede flere Facebook-brugere til netop denne sang, og jeg fik lyttet lidt - fanget, men ikke helt. I fredags valgte én af deltagerne i X-Factor så at give sin version af sangen, og lørdag morgen var min nysgerrighed så stor, at jeg måtte dykke ned i dette nummer.

Og - jeg var solgt og mere end begejstret. Et meget skønt, fængende og opbyggeligt nummer, og med en barsk, barsk tekst, der rammer lige i solar plexus.

Sangen har vist været længe undervejs til hitlister med videre på disse breddegrader, men det gør den jo ikke dårlig, og siden lørdag morgen har den været i heftig rotation her på matriklen og tenderer vel det, de på P3 kalder (kaldte?) for Ugens uundgåelige. Lyt selv med:


Ingen kommentarer: