Men jeg føler mig til tider svært underholdt af programmet og en fin måde at slappe af på ovenpå en hektisk arbejdsuge.
For X-Factor er et underholdningsprogram og underholdningen er især udtalt i de første programmer, hvor du krummer tæer over 99,9% af deltagerne, skriger af grin over Thomas Blachmanns beske kommentarer og bliver rørt over de meget, meget få deltagere, der kan et eller andet.
Boot-camp'en er også underholdende, hvor du kommer lidt tættere på deltagerne, mens selve liveshowet over de følgende uger ikke hiver helt fat i mig. Showet er stylet for meget op, deltagerne sovset ind i lyd og lysshow, dommerpanelet er til pynt og afgørelsen ligger i hænderne på SMS'ende hænder. Og især sidstnævnte giver et tilfældighedernes præg over udfaldet, hvor det er sangvalg og sangstemme, der bliver det afgørende frem for det musikalske talent.
Det med underholdningsprogrammet ses også udtrykt i, at ingen af deltagerne sidenhen har drevet det til noget, og de senere års vindere har vel tilsammen solgt lige så mange albums, som et basunorkester fra en albansk bjergprovins har gjort.....
Men nu vil jeg ikke anlægge en polemisk vinkel til programmet - om end kritikpunkterne står i kø - men i stedet glæde mig over, at kvaliteten i dette års program er tårnhøjt. Og måske det højeste nogensinde.
Ida er af mange, og med rette, blevet udråbt til at være den helt store favorit, men første liveshow viste, at favoritfeltet er meget bredt. Og meget kan ske over de kommende uger.
Men - er der en højere retfærdighed, så vinder Ida. Hendes konkurrenter har fine sangstemmer og gør sig godt på scenen, men hun er det åbenlyse og gennemmusikalske talent - nok det største i hele X-Factor-tiden. De andre lyder som noget, du har hørt før og stikker ikke ud, men det gør hun. Hun er vist kun 16 år, men synger som én på 30, der har oplevet lidt af hvert.
Her er hun fra årets første liveshow:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar