Hjælp til nødhjælp

Fredag løb årets Danmarks Indsamling af stablen og her på matriklen fulgte jeg med i indsamlingen. Selve ”showet” kan man mene meget om, og måske var der lidt for meget gøgl og gejl, og finten med gæsteværterne Price, Medina og Rasted fungerede ikke optimalt, ligesom det var lidt vanskeligt at tage DR-værten Louise Wolff alvorligt – lørdagen forinden stod hun gevaldigt nedringet og var vært på Melodi Grand Prix, i fredags om en alvorlig vært om et alvorligt emne. Men selve showet var med til at sætte fokus på og en ramme om indsamlingen, og der ville nok gå lige lovlig meget DK4 i den, hvis der kun blev vist en række telefonpassere og så en måltavle med det indsamlede beløb. Og showet var nok også med til at hive endnu flere penge ind!

Men det ændrede ikke noget ved, at jeg sad bevæget tilbage i takt med, at store og små donationer tikkede ind og når der blev vist indslag fra de lande, donationerne vil gå til henholdsvis om de projekter, sidste års indsamling gik til. De viste, at der er behov for hjælp og at hjælpen virker. Og lørdag morgen kunne man juble over, at der blev indsamlet mere end 87 millioner kroner. Det er dæleme flot.

Foruden at være imponeret over hjælpelysten over det ganske land, er jeg det også over den store indsats, de forskellige organisationer og de mange frivillige gør. Deres engagement og idealisme er brændstoffet, der trækker det store læs. Stor, stor respekt herfra.

Og i forbindelse med indsamlingen blev især Facobook brugt flittigt. Der var undervejs løbende opdateringer og billeder fra indsamlingen og op til var der på flere af hjælpeorganisationernes sider historier om de lande, hjælpen ville gå til eller tidligere var gået til. Og naturligvis links til, hvordan man kunne give sit bidrag. En god måde at bruge de sociale medier på – synes jeg.

Men indsamlingen mødte også kritiske røster, blandt andet på hjælpeorganisationernes Facebook-sider. Blandt andet om, hvad hjælpen går til og at man skulle hjælpe herhjemme først. Andres holdninger skal naturligvis respekteres, men det er i min optik værd at holde sig for øje, at de børn, indsamlingen støtter, er fattigere og lever i større utryghed og usselhed end vi overhovedet har begreb om, i denne del af verden….

Foruden landsindsamlinger, kan vi naturligvis også selv hjælpe i hverdagen. Det er muligt at give bidrag året rundt, ligesom du kan støtte via medlemsskaber af diverse nødhjælpsorganisationer, have et eller flere sponsorbørn via eksempelvis Børnefonden med videre. Men hjælp behøver ikke kun at gøres op i penge – du kan også støtte ved på eksempelvis sociale medier at dele artikler om emnet med videre, Synes godt om-tilkendegivelser på Facebook, være frivillig indsamler ved kampagner og så videre. Og naturligvis er der også den mulighed at melde sig om frivillig og deltage i nødhjælpsarbejde direkte i nærområdet, i kortere eller længere tid.

Tesen må være, at vi hjælper med det og der hvor vi kan, og ingen bidrag er for små, og der er ingen tvivl om, at alle bidrag modtages med kyshånd – og gør en forskel.