Massive Attack i TAP1

Der er koncerter, der rammer danseskoene. Og så er der koncerter, der efterlader dig i en hypnose, hvor du med krop og sjæl glider ind i sangene og bliver et med dem. Sidstnævnte var tilfældet for søndagens koncert med Massive Attack, hvor de spillede op og ud i TAP1.

Det var anden gang, jeg oplevede dem live. Første gang var i 2006, men her var jeg mest optaget af to andre bands, der spillede den aften, The Cardigangs og Spleen United, og ikke mindst kvinden, jeg var derinde sammen med.

Helt anderledes var det denne gang, hvor musikken var i centrum. Og fik lov til at være det over de 110 minutter, koncerten varede.

Undervejs kom vi gennem deres nye EP samt store dele af bagkataloget. Og i takt med, at koncerten skred fremad, blev publikum grebet og hevet med ind i sangene. Det var mørkt, dystert og melankolsk, hvor trommer, tung bas, vrængende guitarer og synths spillede op mod og med hinanden.

Og bandet levede op til den knivskarpe lyd, TAP1 søndag aften kunne byde på, og den bold blev også taget op af aftenens gæstevokalister. Horace Andy sang så tårene løb under Angel og Girl, I Love You, mens Deborah Miller løftede taget undet Safe From Harm og den afsluttende Unfinished Sympathy.

Der var et par sløje passager - mest grundet, at jeg ikke kendte sange og så de politiske budskaber, der kørte på storskærmen bag scenen og som tog lidt af opmærksomheden. Men det fik ikke lov til at skæmme billedet af en hypnotisk smuk koncert, hvor Massive Attack stod som et nyslået band, fyldt med vitalitet, og et publikum, der mestendels gav sig hen til musikken og den stemning, den efterlod.

Dermed lander koncerten på 5 ud af 6 mulige stjerner.

Tak til Massive Attack for en smuk koncertaften. Tak til Peter, Erling, Lewis og Anita for godt og hyggeligt selskab.

Næste koncert er, for mit vedkommende, Love Shop 19. februar, hvor bandet spiller sammen med Co­pen­hag­en Phil i en 60 minu­tes kon­cert i det tid­lig­ere Radio­hus’ kon­cert­sal.