Og glæden ved at cykle

Kimmerslev Sø - knipset under gårsdagens tur

Den 27. september stiller jeg til start i Berlin Marathon, og træningen frem mod dette, har jeg flere gange kantet her på bloggen.

Den forløber fortsat planmæssigt, men er de seneste uger blevet sat lidt tilbage - som følge af en overbelastningskade i venstre hofte. Nogle gener, der har været der længe, men nu kunne de ikke ignoreres længere.

Og hvor jeg må erkende, at jeg har været FOR dumstædig i min træning. Jeg har troet, at jeg kunne træne, som i mit første løberliv (det vil sige, da jeg var i begyndelsen af 30'erne) og har ikke rigtigt lyttet efter, når eksempelvis ældste-niecens kæreste og svigerfar, Benjamin og Kurt, og min gode veninde, Lisbeth, har sagt, at jeg har trænet forkert - og for meget. Foruden skaden, kom selverkendelsen også, da Lisbeth en dag viste mig det træningsprogram, hun fulgte, da hun for et par år siden løb Berlin Marathon. Et program, der var lagt helt anderledes an end, hvad den tykhovedet her havde gjort.

Men nu er jeg i behandling hos en fysioterapeut, og er fuld af fortrøstning. Det skal nok gå(!). Men for at aflaste mine ben, men fortsat holde gang i træningen, har jeg fundet min nu 21 år gamle racercykel frem. Den har jeg tidligere skrevet om i dette forum.

Det er indtil videre blevet til tre ture - to sammen med førnævnte Lisbeth og én i eget "tempo" - og jeg er allerede blevet ramt - igen! For jeg synes, at der er mange fordele ved cykling. 

Du kommer (nogenlunde...) hurtigt omkring, det er nemmere at variere ruterne, hvor du kan komme ad veje, du ellers ikke ville opleve, og så får du nogle gode naturoplevelser, hvor du oplever årstidernes skiften på nærmeste hold - på markerne, skoven, haverne, du passerer med videre. Og netop kombinationen af god motion og naturoplevelse er det, der trækker mest ved cyklingen. Selv om den også er der, når du løber, men på cyklen er der ofte mere overskud....

Der er også det sociale element, hvor det er nemmere at tale sammen med den/dem, du eventuelt cykler sammen med. Og jeg er lidt af et snakkehoved...

Endelig er der også noget nærmest meditativt over træningen. Du nyder turen - eller så meget, som du nu kan... - og tankerne får lov til at flyve afsted.

Ulemperne er, at cykling er mere tidskrævende end løb. Du skal bruge tid på at vedligeholde og klargøre havelågen, du kan punktere eller få andre defekter undervejs, du skal bruge mere tid på et træningspas for at få noget ud af det, og så er det en dyrere sport at dyrke - om end ingen siger, at du skal køre på en carbon-ramme, og med udstyr til 20-30.000.-. Min egen Olmo vejer velsagtens det samme som 4 carbon-rammer tilsammen, men jeg kommer da rundt...

Og jeg vil ikke udelukke, at cykeltræningen/-turene genoptages til foråret. Det kunne være i den lokale motionsklub, RIMO, hvor jeg i forvejen løbetræner, eller "blot" ture rundt om på Sjælland i godt selskab eller eget tempo.