I forgrunden står gudeskønne Sarah Cracknell, der med sine blide og tilbagelænede stemme fremfører sangene med stor overbevisning - på såvel plade som live.
Og ved siden af bandet, kører hun også en sporadisk solo-karriere, hvor hun i 1997 udsendte sit første album i eget navn, Lipslide. Og i juni måned sendte hun så opfølgeren på gaden.
Albummet hedder Red Kite, og det har jeg nu fået lyttet en del gange. Og stigende begejstring. Albummet lægger tæt op af lyden fra Saint Etienne, men også med stor spændvidde - fra tresserpop over disco til firser-synth, men uden at ryge i den klichefyldte kasse. Og der er up-tempo og ballader i skøn forening.
Det giver et meget alsidigt album, hvor de bedste stunder er On the swings, Underneath the stars og Hearts are for breaking, hvor melankolien folder sig ud i fuldt flor.
Alt i alt et album, der understreger, at hendes solo-karriere også er berettiget, og at hun har én af de bedste kvindestemmer på popscenen. Og som ganske givet lander højt på listen over årets bedste albums - i hvert fald her på matriklen.
Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar