Og det gjorde vi tirsdag aften, hvor vi lagde vejen forbi Fisketorvet. Forinden havde vi nydt en god øl hos Warpigs og en lækker salat hos Wedofood - begge i Kødbyen.
Amy er en slags dokumentar, men sat rigtigt godt sammen, hvor vi også kommer ind bag hendes person og meget tæt på. Fra en glad, ung kvinde til en stofmisbruger, som bare vil være et andet sted. Meget barsk og med en tåre eller to undervejs.
Du skal lige bruge nogle minutter på at vænne dig til den dokumenterende stil, men når det sker, kryber filmen langsomt, men sikkert ind under huden på dig, og du får en stærkt bevægende oplevelse.
Filmen er sat sammen med private optagelser, interviews, tidligere udsendelser om og med hende, billeder med videre, og det fungerer rigtigt godt, og skaber et nuanceret portræt af én af vores tids størst stemmer, der følger Winehouse fra den spæde start til det endelige fald.
Filmen er blottet for analysen, men lader det være op til publikum at sætte fortællingerne sammen og skabe sit eget billede. Og for mit vedkommende fyldtes jeg med endnu mere sympati for denne skrøbelige og talentfulde Amy Winehouse, som blot ønskede at synge og finde kærligheden, men blev udnyttet fra alle sider, og endte med at slå det hele ihjel - og skubber dem, der kun vil hendes det bedste væk.
Filmens afslutning er så gåsehudsfremkaldende, at jeg fortsat er rørt til tårer, når jeg tænker på den; et af hendes livs største højdepunkter, hvor hun indsynger en duet med idolet Tony Bennett til en festivalscene, hvor hun nægter at synge, men er stærkt påvirket af stoffer og alkohol. Og så det tragiske endeligt.
Amy er en slags dokumentar, men sat rigtigt godt sammen, hvor vi også kommer ind bag hendes person og meget tæt på. Fra en glad, ung kvinde til en stofmisbruger, som bare vil være et andet sted. Meget barsk og med en tåre eller to undervejs.
Du skal lige bruge nogle minutter på at vænne dig til den dokumenterende stil, men når det sker, kryber filmen langsomt, men sikkert ind under huden på dig, og du får en stærkt bevægende oplevelse.
Filmen er sat sammen med private optagelser, interviews, tidligere udsendelser om og med hende, billeder med videre, og det fungerer rigtigt godt, og skaber et nuanceret portræt af én af vores tids størst stemmer, der følger Winehouse fra den spæde start til det endelige fald.
Filmen er blottet for analysen, men lader det være op til publikum at sætte fortællingerne sammen og skabe sit eget billede. Og for mit vedkommende fyldtes jeg med endnu mere sympati for denne skrøbelige og talentfulde Amy Winehouse, som blot ønskede at synge og finde kærligheden, men blev udnyttet fra alle sider, og endte med at slå det hele ihjel - og skubber dem, der kun vil hendes det bedste væk.
Filmens afslutning er så gåsehudsfremkaldende, at jeg fortsat er rørt til tårer, når jeg tænker på den; et af hendes livs største højdepunkter, hvor hun indsynger en duet med idolet Tony Bennett til en festivalscene, hvor hun nægter at synge, men er stærkt påvirket af stoffer og alkohol. Og så det tragiske endeligt.
Det er ikke en film, der kun henvender sig til fans, men til alle, som gerne vil se et stærkt personligt portræt af en stor sangstjerne. Jeg giver filmen 5 ud af 6 stjerner.
Jeg runder af med en personlig favorit fra hendes hånd og ånd:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar