tirsdag den 7. juli 2015

Roskilde 2015

Så er jeg endnu en gang vendt tilbage til civilisationen efter endnu en overlevelsestur ved Roskilde; kravlet ud af urinstøvet og fået restitueret mig.

Og dermed også fået sat hak ved endnu en glimrende og mere end vellykket Roskilde, der for mit vedkommende begyndte tirsdag eftermiddag og sluttede natten til søndag - og dermed var det også første gang i mange år, at jeg blev til den "bitre" ende.


Og undervejs nåede jeg en række musikalske oplevelser, som var følgende (med 6 stjerner som det bedste):

The Minds Of 99 - 4 stjerner
Åbningsbandet på Orange og lyttet på afstand. Indtrykket var, at bandet kæmpede det bedste, de havde lært, og formåede at sparke deres energi-pop ud over scenen.

Noel Gallagher's High Flying Birds - 4 stjerner
Jeg har aldrig været specielt vild med hverken Liam eller Noel Gallagher - fraset de to første Oasis-albums, men Noels seneste med High Flying Birds er ganske habilt, så jeg valgte at lægge vejen forbi Arena. Det fortrød jeg ikke, for det blev en fin opvisning i den bedste side af brit-pop, og hvor Oasis-numrene tog flest kegler.

The War On Drugs - 6 stjerner
Endnu en stjernestund på Arena. Storladent og tilbagelænet, og et band, der spillede op til sit ypperste, hvor de langstrakte guitarflader fyldte hele teltet ud. Tiden stod stille under den magiske Under pressure.

Father John Misty - 3 stjerner
Hans seneste album er fantastisk, men koncerten fremstod en kende for fersk - lyttet med min mere eller mindre tvivlsomme smag. Det blev for stillestående og en forsanger, der nød publikums hyldest lidt for meget.

Florence & The Machine - 4 stjerner
En pop-åbenbaring på Orange. Jeg kendte kun bandet fra radioen, men blev fanget fra første akkord, fra første strofe. Og de formåede i den grad at spille og synge den store scene op og skabe en flot fest.

Muse - 5 stjerner
Anmelderne har været meget kritiske, men jeg - og mange andre publikummer - syntes, at det var en fantastisk koncert i sommernatten. Flot show og stor lyd, og hvor Muse beviste, at de fortsat står distancen, som et stadionrockband.

Ought - 4 stjerner
Ramt af træthed, men alligevel ramte Ought mig med deres energiske rock, hvor især forsangerens stemme skar godt igennem.

Marie Key - 4 stjerner
Hun er måske et af landets p.t. største navne, men jeg vil fastholde, at placeringen på Orange var en fejl. Også efter koncerten. Hendes spinkle stemme og lavmælte sange passer bare ikke til formatet, men hun og bandet gjorde, hvad de kunne. Og flere gange ramte hun mig også i hjertekulen med hendes sange om at finde tosomheden. Højdepunktet var dog, da hun fik besøg af LOC på scenen.

Lars H.U.G - Udenfor kategori
Den mest imødesete koncert, og alle forventningerne blev overgået. En tour de force gennem hele hans bagkatalog, og én lang række af hits. Og det afleveret med så stor overbevisning, at tiden og hjertet stod stille flere gange, mens tårerne rendte ned af mine kinder - som i Elsker dig for evigt, der er en eviggyldig sang. Måske én af de bedste koncerter, jeg nogensinde har oplevet på Arena/Grøn Scene.

Lamb of God - 3 stjerner
Lyttet på afstand, mens vi ventede på, at Mew skulle entrere Orange. Et tungt og massivt lydbillede maste sig vej gennem Arena, og selvom jeg ikke hylder metal-genren, var der flere gange, at jeg blev fanget af det, der blev spillet.

Mew - 6 stjerner
Måske den hidtil bedste koncert, jeg har oplevet med Mew. En stor og magisk aften på Orange, hvor lyden var perfekt. Bandet virkede mere end veloplagte, og Jonas Bjerre sang med stor overbevisning. Sætlisten var et perfekt miks mellem nyt og gammelt, og var det ikke fordi, at vi kl. 03.00 var dødtrætte, kunne bandet, for vores skyld, gerne have fortsat i et par timer endnu.

WhoMadeWho - 6 stjerner
Årets med afstand med positive overraskelse. Jeg kendte kun lidt til dem fra radioen, men blev, ligesom alle de andre under teltdugen, straks fanget af et band, der i den grad var i kontakt med sit publikum og som leverede en meget helstøbt koncert. Arena blev omdannet til et festtelt og speederen var i bund hele vejen igennem. Dem oplever jeg gerne live en anden gang.

Thåström - 5 stjerner
Lyttet på afstand og i rigtigt godt selskab. Og hvor vi fornemmede, at der under teltdugen blev leveret en koncert af de helt store. Men nogle gange er det dejligt "bare" at sidde udenfor og snakke, mens koncerterne leverer et fint baggrundstæppe.

Paul McCartney - 4 stjerner
Antallet burde have været lavere, for jeg blev på ingen måde fanget, men det gjorde stort alle andre, så jeg vælger at tilskrive min egen skepsis det faktum, at jeg var på randen af knock-out - så træt var jeg. Og blev kun fanget, når han spillede diverse kendte hits med Beatles og Wings.

En masse koncerter blev det altså til, men jeg ville også gerne have haft hørt en lang række andre bands, men på grund af overlappende program, logistik, træthed (fysisk som musikalsk) med videre glippede dette. Mere tale om tilvalg end fravalg. Sådan er det jo altid på en festival.

Læs eventuelt mere i Gaffas dækning af festivalen.

Lejrlivet er også en stor og væsentlig del af Roskilde, og igen i år var Camp Morfar STEDET at være og leveringsdygtig i mavekramper grundet grin på grin. Herlig stemning, leveret af herlige mennesker. Tak for det.

Vejret var også i top, men lagde også en dæmper på udskejelserne. Og gjorde også, at teltet hurtigt blev varmt, med begrænset nattesøvn til følge. 

Foruden lejrlivet, blev det også til godt selskab undervejs. Blandt andet sammen med min nevø, ene niece, søster og svoger, nogle vennepar samt en løberveninde. Og det er også det, festivalen drejer sig om - hyggestunder med folk, du sætter pris på og får nogle oplevelser sammen med.

Så alt i alt en mere end glimrende festival, der lander på et 11-tal på den gamle skala.

Vi ses måske igen til næste år - rock and roll will never die!

Ingen kommentarer: