torsdag den 16. maj 2013

Og musikken er dansk

2013 har, indtil videre, været meget fint musikår, hvor albums fra Peter Sommer, Suede, Depeche Mode, Nick Cave and the bad seeds, Stoffer & Maskinen, Low, Foals og så videre lyser op.

Og i slutningen af april udkom så to albums, der begge er endog meget gode bud på topplaceringer over årets bedste danske albums.

Det ene er med Mellemblond, der ligger i krydsfeltet mellem Love Shop og C.V. Jørgensen, med skarpe tekster og satans god vellyd. Læs eventuelt mere her i min Facebook-ven Peter Kroghs fine anmeldelse til musiksitet Lydtapet. Jeg er enig i hvert et ord, der skrives!

Det andet er med Kirstine Stubbe Teglbjærg, der tidligere har gjort sig med englesmuk sang i Blue Foundation. Og efter nogle års arbejde med sit soloalbum, er det nu på gaden. Musikken lægger sig i sporet fra de bedste øjeblikke i Blue Foundation, og Teglbjærg giver den karakter og inderlighed. Lydtapet har også bragt en anmeldelse af albummet, og igen er jeg meget enig. Jeg er dog tilbøjelig til at give det én stjerne mere.

Men det skal ikke være dansk det hele, og andre albums, der p.t. sættes stor pris på her på matriklen, er seneste albums med Delphic, Dido, The Strokes, og British sea power, samt årets hidtil bedste musikopdagelse, Daughter.

Lad mig runde af med en smagsprøve fra hvert af de to danske albums:





Ingen kommentarer: