Torsdag viste sig igen at være et glimrende valg, hvor der var god plads ved standene, til at komme rundt og tid til at tale med bryggerne.
Modsat sidste år, faldt ølfestivalen ikke sammen Copenhagen Beer Celebration, der er arrangeret af blandt andet bryggeriet Mikkeller. Men alligevel glimrede Mikkeller og andre spændende bryggerier, som eksempelvis To Øl og Evil Twin, med deres fravær.
Det var naturligvis meget ærgerligt, men trods fraværet skortede det ikke på muligheden for at smage øl i den absolut bedste ende, og bryggerier som Stronzo, Hornbeer, Amager Bryghus, Flying Couch og især min egen favorit, Det lille bryggeri, er leveringsdygtige i øl, der snildt kan konkurrere med de mere hypede bryggerier. Ingen tvivl om det!
I år overvejede jeg at lægge en mere detaljeret plan for, hvad jeg ville gå efter. Det kunne være bestemte øltyper, lave en mere opbyggelig liste, så smagsløgene ikke er bedøvet efter øl nummer tre, gå efter øl, andre har anbefalet med videre. Men det endte med, at jeg besluttede mig for finten fra de tidligere år; se hvad der er og lade sig overraske. Og så gå primært efter øl, jeg ikke havde smagt før, og helst i den meget tunge ende, som imperial stout og dobbelt IPA, der begge så absolut er mine favoritter.
I den 5½ time, vi var der, fik jeg smagt mig gennem 23 forskellige øl, og skal jeg opsummere min top-6 vil den se således ud - i uprioriteret rækkefølge:
Det var naturligvis meget ærgerligt, men trods fraværet skortede det ikke på muligheden for at smage øl i den absolut bedste ende, og bryggerier som Stronzo, Hornbeer, Amager Bryghus, Flying Couch og især min egen favorit, Det lille bryggeri, er leveringsdygtige i øl, der snildt kan konkurrere med de mere hypede bryggerier. Ingen tvivl om det!
I år overvejede jeg at lægge en mere detaljeret plan for, hvad jeg ville gå efter. Det kunne være bestemte øltyper, lave en mere opbyggelig liste, så smagsløgene ikke er bedøvet efter øl nummer tre, gå efter øl, andre har anbefalet med videre. Men det endte med, at jeg besluttede mig for finten fra de tidligere år; se hvad der er og lade sig overraske. Og så gå primært efter øl, jeg ikke havde smagt før, og helst i den meget tunge ende, som imperial stout og dobbelt IPA, der begge så absolut er mine favoritter.
I den 5½ time, vi var der, fik jeg smagt mig gennem 23 forskellige øl, og skal jeg opsummere min top-6 vil den se således ud - i uprioriteret rækkefølge:
- Kissmeyer Stockholm Syndrome - dobbelt IPA på 9,5%
- Det lille bryggeri - Dobbelt chokolade chili porter på 7,7%
- Stronzo - 2x IPA på 8%
- Flying couch - Papsøs Belgian boner. En Quadrupel på 11,5%
- Amager Bryghus - Gluttony. En imperial IPA på 9,4%
- Hornbeer - Viking chili stout. En imperial stout på 10%
Bundskraberne var Manhattan Dawn fra Coisbo og Purple Haze fra Crooked Moon. Begge var som at drikke en kop luft - men det kan også have ligget dem til last, at smagsløgene forinden var blevet udfordret af tungere og mere krydrede øl.
Vedrørende selve ølfestivalen, skal Danske Ølentusiaster have stor ros for hele tiden at forbedre den. Madudvalget havde eksempelvis fået endnu et nøk opad, men det betød ikke det store for os, for vi spiste naturligvis pølser!
Et område, festivalen kunne fokusere lidt mere på, er god skik for standene. Mange af standene er rigtig gode og kundevenlige, men ved flere kunne du opleve, at du dårligt nok fik de 10 cl, du havde betalt for med din polet, at øllet blev skænket håbløst dårligt op, at det mere var en bryggerkongres end for det betalende publikum med videre.
Det er dog i småtingsafdelingen, for det samlede indtryk er endnu en fremragende ølfestival, hvor vi fik smagt en masse gode og spændende øl.
Jeg glæder mig allerede til næste år!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar