På mandag er det 30 år siden, at The Police udsendte singlen Every breath you take, der var forløber til deres 5. og hidtil sidste studiealbum, Synchronicity. Som jeg tidligere har skrevet, satte dette album store spor i mit liv og min videre musikalske lytning, ligesom Every breath you take fortsat er én af mine absolutte yndlingssange - og én af de bedste sange, der nogensinde er lavet.
Nummeret bliver et kæmpehit verden over, og figurerer i dag ofte på lister over de bedste sange fra 80'erne, bedste break-up sange, bedste video med videre. Læs eventuelt mere via dette Wikipedia-opslag.
Da nummeret bliver udgivet kendte jeg The Police fra primært nogle af deres tidligere hits, og var ganske begejstret for dem. Første gang, jeg selv hører Every breath you take er via det tyske musikprogram, Formel Eins. Jeg husker, at jeg bliver blæst omkuld og spiller nummeret så højt, at fjernsynets højtalere var ved at gå. Og væltede rundt i stuen, med gåsehud og var Sting, Summers og Copeland på én og samme gang. Nummeret bliver de næste mange måneder spillet så meget og så højt, at selv mine forældre, der ikke kunne meget engelsk, kunne synge med!
Når jeg lytter det i dag, kan jeg fortsat få gåsehud. Sting synger formidabelt, den musikalske samspil er tæt på det perfekte og teksten, der fortsat rammer lige i hjertekulen, sætter ord på de følelser, der ofte er, når kærligheden er død og mennesker skilles. Og så er nummeret slet og ret uopslideligt!
Tillykke med de 30 år.
Lyt eventuelt selv med lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar