I sidste uge fik jeg lagt to koncerter bag mig, og det er nu tid til at se frem mod de kommende. Som skrevet før, er min koncertfrekvens de senere år skruet meget ned, men alligevel er der linet nogle koncerter op, der alle tegner til at blive spændende og fine oplevelser:
- Depeche Mode 13 juni i Parken
- Neil Young 12. august i Forum. Det bliver ÅRETS koncert
- The National 2. november i Forum
- Nick Cave and the bad seeds 9. november i Falkoner-salen
Derudover bliver Suede og Editors i Tivoli ganske givet føjet til listen. Det samme gør årets Ringsted Festival nok også – alternativt Sort Sol og Raveonettes, der spiller i Tivoli om fredagen, hvor der er festival i hjembyen. Love Shop i begyndelsen af september i Koncerthuset trækker også gevaldigt i mig.
Endelig vakler jeg fortsat mellem at smide håndklædet i ringen og springe årets Roskilde Festival over eller gøre endnu et desperat forsøg på at være ung med de unge. Nu må vi se, og jeg har før vaklet og efterfølgende faldet…..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar