onsdag den 5. oktober 2011

Plader, der ændrede mit liv #6

Som skrevet her, forsøger min gode ven, Brian, fra midten af halvfemserne at overbevise mig om Neil Youngs kvaliteter. Det kræver ikke den helt store indsats, for jeg er ganske disponeret. Dog kender jeg kun Mesteren (som han nu bliver kaldt) via slutfirser-heltene The Missions udgave af Like a hurricane og så Keep on rockin' in the free world. Og Brians indsats havde nok straks båret frugt, havde jeg - af grunde, jeg ikke skal komme ind på her.... - ikke sovet Mesterens Roskilde-koncert i 96 væk. En koncert, der i øvrigt i BT eller Ekstra Bladet fik 7 stjerner ud af 6 mulige!

Men - i 2001 får jeg mulighed for at tage revanche, og den glipper jeg ikke. På det års Roskilde er Young i topform og Crazy horse spiller, som gjaldt det selve livet. Fra Orange øser de af udvalgte juveler fra bagkataloget, fra det rockende til det akustiske. og leverer et sæt tæt på The greatest hits fra Youngs hånd og ånd.

Og som én af de få undtagelser i Roskildes historie, spiller de meget længere end den planlagte tid. Så meget, at næste band, Sort Sol, står og bliver kolde.

Det var aftenen, hvor jeg blev 110% overbevist om Youngs kvaliteter, og hvor alt gik op i en højere enhed. Musikken, stemningen, sommernatten, og den foreløbige kulmination på én af de bedste Roskilde-årgange, jeg har oplevet

Et stykke tid efter, lykkedes det mig at hente to cd-eksemplarer af koncerten hjem. Det fra bootleg-selskabet, Crystal Cat, og hvor lyd og stemning er perfekt indfanget, og den står måske som den bedste Young-plade, jeg har i samlingen.

Allerede før koncerten i 2001, har jeg samlet en del på Young, og har sidenhen og efter bedste økonomisk formåen, forsøgt at følge med, når Young med rundhåndet og generøs hånd har delt ud af live- og studiealbums. Næste skud er i øvrigt denne. Bridge school er ikke et Young-album i gængs forstand, men han er en væsentlig bidragsyder og foregangsmand bag de koncerter, der nu runder 25 års jubilæet.

I live-sammenhæng, har jeg sidenhen oplevet ham tre gange - i Falkoner og én gang mere på Roskilde, og alle har været fine, fine oplevelser.

Og alle gange har det været dokumentationen af en kunstner, der står midt i krydsfeltet mellem rock and roll, punk, folk og det poppede. Hans sange og albums kan lyde meget ens, men han finder hele tiden nye veje i udtrykket. Og det med en stemme, der på et og samme tidspunkt emmer af melankoli og fandenivoldskhed.

Jeg runder af med den sang, der endelig overbeviste mig, og som fortsat er én af mine personlige Young-favoritter:


Det var slut på Plader, der ændrede mit liv. En serie, der har været en god anledning til at dykke ned i min samling, genopleve musikken og stunder, der er forbundet med den.

Rock and roll will never die!

2 kommentarer:

Brian sagde ...

Velbekomme Soeren, er glad for at have gjort en lille forskel.
Der er ellers faa ting der mere irreterende end folk der proever at pakke deres egen musik smag paa andre, men naar det kommer til mesteren tror jeg at jeg har det som det Jehovas Vidne par der ringer paa herinde en gang i mellem - jeg forstaar ikke at alle andre ikke kan se lyset :)
Og 1000 tak for 2001 bootleggen - helt sikkert ogsaa en juvel i min samling.

Der var ioevrigt en sjov ATS i Politiken den anden dag:
Naturbeskyttelse truer rocken
Stadig flere rockmusikere frygter de amerikanske myndigheder, som er gået til kamp imod instrumenter fremstillet af truede træarter.

»For nylig dukkede fire betjente op under en Neil Young-koncert i Los Angeles og flåede guitaren ud af hænderne på ham midt under en halvanden time lang guitarsolo«, fortæller en forfærdet koncertgænger.

»Neil opdagede det ikke selv og fortsatte i tre kvarter mere, men for os, der havde betalt for at høre ham spille, var det en temmelig tom fornemmelse«, fortæller koncertgængeren.

Til gengæld har flere udtrykt stor begejstring over en tilsvarende aktion imod den rumænske panfløjtespiller Gheorghe Zamfir.

Keep on rocking!

Ps Jeg vil da gerne fortaelle den fulde historie om '96 - men den egner sig vist ikke til det aabne interweb

Søren Nielsen sagde ...

Spot on kommentarer, og den der ATS er simpelthen for morsom. Og den der 96-historie egner sig ikke til internettet.....