Plader, der ændrede mit liv #5

Som skrevet her, bliver jeg i foråret 1987 introduceret for blandt andet det danske band Green. Op gennem 90'erne udgiver de under navnet Greene 3 fine, engelsksprogede albums. Og netop i den periode, er mit musikforbrug primært koncentreret om det engelsksprogede og meget guitarbaserede. Faktisk er det vist meget minimalt, hvad jeg har af plader, hvor der synges dansk.

Greene har Peter og Henrik Olesen i forgrunden, og i 1997 skifter de bandnavn fra Greene til Olesen-Olesen, og teksterne fra engelsk til dansk. Første album under dette navn er Indenlands Udenbys. Og sammen med blandt andet Nikolaj Nørlund, der året før havde sat lyd på Michael Strunges digte på albummet Navnløs, er Olesen-Olesen bannerførerne for den nye danske bølge.

Nyt navn og "nyt" sprog, betyder også nyt musikalsk udtryk og nyt tekstunivers. Musikken er i det mere akustiske hjørne, og visse steder omtales den som Folk. Den betegnelse kan jeg ikke få mig selv til at bruge om hverken Olesen-Olesen eller andre plader i min samling....

På Indenlands Udenbys er barndom, ungdom og udlængsel omdrejningspunkterne. Om livet i provinsen og udlængslen efter det ukendte, og alligevel kendte. Albummet er ikke hovedværket i Olesen-Olesens bagkatalog af glemte mesterværker, men indeholder en håndfuld sange, jeg fortsat sætter stor pris på og altid håbede på, at de ville spille til de mange, mange, mange koncerter, jeg har været til med dem - i den ene eller anden formation. Og en sang som denne, var medvirkende til, at jeg blev endnu mere nysgerrig på Knut Hamsuns forfatterskab. En nysgerrighed, jeg aldrig har fortrudt.

Denne, og stort set resten af deres sange, er kendtegnende for Peter Olesens fremragende pen. De er historier i sig selv, og du griner, nikker genkendende, reflekterer, skaber dine egne indre billeder og bliver ført andre steder hen, når du lytter til teksterne. Og især Indenlands Udenbys, men også deres øvrige albums, er blandt de mest citerede, når jeg forsøger at pynte mig med lånte fjer..... På musiksiden beviser Henrik Olesen over alle pladerne samtidig, at han var/er én af landets betydeligste popsnedkere, med hang til ørehængere og melodier, der klæder teksterne - uden at være anonyme.

Albummet får mig til at åbne op for den dansksprogede musikscene og en anden type musik end den guitarforvrængende, væg-til-væg lyd. Det til tekster, der mestendels handler om væren midt i livet og dermed der, hvor jeg selv er. Genkendelsen er måske én af de stærkeste følelser og oplevelser, du kan have/få. Både i kunstnens verden og i forhold til andre mennesker.

7 albums bliver det til, og alle holder et tårnhøjt niveau. Sange om fortid, nutid og samtid, og med genkendelighedens glæde og overraskelse - set fra lytterens side. Voksenmusik, kan man vist kalde det, og musik til alle stunder. Et par af deres albums kan fortsat erhverves via deres pladeselskab Melodika.

I dag er Olesen-Olesen ikke mere. Henrik Olesen har udgivet en ep under navnet Ukendt under andet navn, mens Peter Olesen gør sig i de mere end glimrende De efterladte, som kort før sommeren udgav albummet Traditionen utro, og live kan de blandt andet opleves i Musikcafeen den 27. oktober - her vil jeg være til stede!

Indenlands Udenbys er det næstsidste skridt, jeg tager på min musikalske dannelsesrejse. Det, indtil videre...., sidste tager sin begyndelse i netop slutningen af 90'erne, hvor min gode ven, Brian, ihærdigt forsøger at overbevise mig om Neil Youngs fortræffeligheder. Han får mig overbevist og den endelige "åbenbaring" sker på Roskilde i 2001. Det skriver jeg om i #6.