Plader, der ændrede mit liv #4

Som skrevet her, har jeg i marts 1987 et skæbnesvangert møde - dog af den positive slags - med min fortsat gode og nære ven, René.

Vi er på det tidspunkt på "hilsefod" med hinanden, men har i Leon en fælles ven. Og en dag dér i slutningen af marts bliver Leon og jeg så inviteret på besøg hos René - i mausolæet, som hans værelse omtales af lillebroderen. Her bliver vi trakteret med kaffe og citronmåne, og sidenhen skulle der blive indtaget mængder af kaffe og tørkager fra den nærliggende Shell-tank.

Musikken, der bliver spillet er Cult, New Order og Smiths, som jeg allerede kender, men også danske navne som Die Kapelle, Green og så Martin Hall. Sidstnævnte kender jeg hovedsageligt fra radioen - blandt andet i forbindelse med eksamenslæsning i 1985, hvor det netop udgivne album, Relief, bliver spillet flittigt i Studie 85.

René er - på det tidspunkt.... - måske Danmarks største Martin Hall-fan og -samler, og med den glødende overbevisning, der fortsat kendetegner ham, introducerer han mig for et helt nyt musikalsk univers. Jeg bliver draget af Martin Halls unikke stemme og lyd, der mange steder står i skarp kontrast til den meget guitarorienterede musik, jeg lyttede til.

Pengemidler er - også! - på det tidspunkt begrænsede, men inden vi når sommeren 1987, er netop omtalte Relief hentet hjem fra den nu hedengangne Roxy Music i Ringsted. Og fra det øjeblik ser jeg mig ikke tilbage. Første sang, Eyes and hands, griber mig komplet og jeg bliver langsomt suget ind i musikken og teksterne. Denne, og så Network og As it begins bliver hurtigt favoritterne, men hele albummet er komplet, og er fortsat blandt mine "5 øde ø albums". På Martin Halls hjemmeside skrives der følgende albummet: "På 'Relief'-albummet spillede MH selv alle instrumenter, "live" i studiet, med rigtige trommer og uden nogen forprogrammering. Pladen blev indspillet i januar og februar 1985, kun et par måneder efter hans mors selvmord, og indspilningsprocessen udviklede sig (af denne og andre personlige grunde) til at være en af de mest krævende i hans karriere". Og den historie sætter nye og andre vinkler på pladen og lytningen.

Martin Hall bliver fra det øjeblik den vigtigste kunstner i min samling. Inden for et år har jeg gennemtrawlet Snog Rock og Sex Beat, begge københavnske pladeforretninger, for alt med Martin Hall, og tidligere albums under navnene Under for, Ballet M og Ballet Mecanique hentes hjem i dyre domme. Men det gør ikke noget, for de føjer alle endnu mere til min begejstring over Hall.

Sammen med René, og sidenhen kommer Michael også til, samles der på alt med Martin Hall - uopdrivelige kassettebånd, artikler, bøger han bidrager i, hans egne bøger og så videre, ligesom vi - der nu går under navnet Triaden fra Ringsted - går til foredrag med Hall og siden 1989 ikke har misset mange koncerter med ham. Oven i hatten har vi også en Martin Hall-quiz, hvor vi hver især tropper op med en række spørgsmål. Jeg vandt quizzen!

Frem til og med studiealbummet Adapter fra 1999, vokser begejstringen, men siden da har hans musikalske bedrifter, i mine ører, været stødt nedenafgående. Dog afbrudt af fine genudgivelser af netop Relief, men også de meget fine Apparently all the same og The Icecold Waters Of The Egocentric Calculation. Alle tre albums burde være selvskrevne i en kanon over dansk musik. De har ikke set deres lige - måske heller i udlandet - og er en understregning af, at Hall er en ener på musikscenen.

Opsummeret - fra der i 1987 er min musikalske løbebane udlagt, om end mange bands siden da er kommet og blevet gået, mens mange andre fortsat er fast inventar i min musiklytning, hvor det ene band har ledt til det andet.

Næste skridt sker i 1997. Før omtalte Green udgiver under navnet Greene op gennem halvfemserne tre fine engelsksprogede plader, men i 1997 er de med til at begynde den danske bølge under navnet Olesen-Olesen. Det skriver jeg om i #5.....