Dette er ikke et valgindlæg

Både før og efter, at der blev udskrevet valg til Folketinget, overvejede jeg på denne plads at skrive et eller flere mere eller mindre harmdirrende, men yderst "objektive" valgindlæg.....

Jeg overvejede at skrive om mit definitive farvel til Venstre, Danmarks tidligere liberale parti, som følge af, at værdier som tolerance, frisind, frihed under ansvar og nærdemokrati, og en politisk dagsorden, der var baseret på borgerlig anstændighed og stærk europæisk forankring, var blev smidt på bålet til "fordel" for kontrol, forbud, centralisering, topstyring, evindelige udlændingestramninger og en stadig stigende EU-skepsis.

Jeg kunne også have skrevet om en nedslidt, arrogant og magtfuldkommen regering, eller for den sags skyld en håbløs opposition.

Eller snerret over især V's og S's nærmest håbløse strategi og kommunikation op til og under valgkampen. Eller stillet spørgsmål ved, hvilken økonomisk politik, der skal føres under en S-ledet regering, eller hvilken udlændingepolitik, hvilken EU-politik og så videre. Eller spurgt til, hvad dælen argumenterne for, at VKO skulle fortsætte var - mere topstyring, yderligere centralisering, flere stramninger på udlændingeområdet, fortsat blokpolitik og så videre.

Jeg kunne også have harcelleret over skræmmekampagnerne, for sandsynligheden for, at en S-ledet regering vil køre landet i den økonomiske afgrund er lige så stor (eller snarere lille) som, at de borgerlige vil køre velfærdssamfundet i afgrunden. Og man skal dæleme være enøjet for at mene noget andet.

Eller hvad med Liberal Alliance - eller snarere Jomfrunalsk Alliance. De fornærmede tudeprinser, der taler i overskrifter, og som ikke har forstået, at politik drejer sig om kompromiser. SF kunne også have været kantet - især efter Villys eklatante selvmål, hvor udlændingedebatten blev vakt til live igen i et mere end håbløst forsøg på at adskille SF fra S.

Eller stillet spørgsmål ved, om oppositionen virkelig ønsker en ny regering, for under valgkampen er der via en nærmest beundringsværdig selvmordsstrategi blevet sået tvivl om stort alt det, de er gået på valg på. Og det gavner ikke i stemmeboksen - jo, for blå blok....

Eller om, at jeg meget gerne vil have en ny regering (og en ny statsminister), men at den gerne må føre VKR-politik på væsentlige områder, og så lave en Schlüter, hvor den samarbejder i og ud af Folketinget.

Jeg kunne også have hvæsset pennen over det faktum, at uanset hvilken blok, der vinder, vil der fra vælgernes side være mere tale om et fravalg af den anden blok end tilvalg af den vindende.

Endelig kunne jeg have skrevet, at Løkke, Barfoed og Pind kæmper en ensom kamp mod oppositionen - dog sammen med de tre topfolk fra DF - for de øvrige borgerlige aktører, med Lene E. og Ellen Trane i "spidsen", er dæleme håbløse, græsnende til det skingre og morsomme. Og hvor oppositionen virker meget mere vitale og overskudsagtige - Vestager, Østergaard, Astrid Kragh, Nick og Karen Hækkerup, og ikke mindst Mette Frederiksen. "Skrigeskinken", der i dag har en kommunikativ evne og karisma, der i den grad matcher V's største håb, Søren Pind, og har vist sit store og uomtvistelige politiske talent.

Nå, men alt det gjorde jeg ikke, men valget følges tæt - i aviser, på nettet og via især TV2 News udsendelser og debatter. Som det politiske dyr, jeg er, bliver det hele slubret i mig.

Og 15. september er naturligvis afsat til valgaften. Det på bekostning af blandt andet Europa League i Parken. Analyser, stemmeoptællinger og interviews, bliver den dag ledsaget af en god bøf, rødvin, kaffe og kage. Som traditionen nu byder sig her på matriklen.

Godt valg!

PS. Jeg har naturligvis besluttet mig for, hvilket parti, jeg stemmer på. Jeg er ikke enig i deres udlændingepolitik, men der stopper uenigheden så også....