I dag blev følgende statement lagt på det amerikanske band, R.E.M.'s hjemmeside:"To our Fans and Friends: As R.E.M., and as lifelong friends and co-conspirators, we have decided to call it a day as a band. We walk away with a great sense of gratitude, of finality, and of astonishment at all we have accomplished. To anyone who ever felt touched by our music, our deepest thanks for listening".
31 år blev det til for et af de mest stildannende orkestre i deres tid, og bruddet/opløsningen sker 20½ år efter deres gennembrud til den brede offentlighed med albummet Out of time og især singlen Losing my religion.
Og måske det rette tidspunkt at slutte på, hvor de i foråret udgav deres, i mine ører, bedste album siden Up fra 1998. De sluttede ikke på toppen, men i værdighed. Eneste minus var så, at man ikke fik en afskedsturné, og det skal næppe forventes, at de laver finten med en genforeningsturné om 5-10 år.....
Bandet var ikke at tælle blandt mine absolutte favoritbands, men alligevel et band, jeg samlede på og jeg rendte til de koncerter, de spillede på dansk grund. I hvert fald indenfor de seneste 15 års tid. Men de kunne godt have været i den eksklusive klasse af favoritbands, for mange af deres albums er af en tårnhøj kvalitet, og med en tone og et tekstunivers, der appellerede til min mere eller mindre tvivlsomme musiksmag.
Bandet skal derfor have al mulig tak for musikken, oplevelserne og indsatsen, og pøj pøj på deres videre færd - hver for sig.
Og lad mig runde af med min egen absolutte favorit fra deres hånd og ånd:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar