I forrige uge havde Quentin Tarantinos 8. film, The Hateful Eight, Danmarkspremiere, og fredag eftermiddag satte jeg mig tilrette i Imperials bløde sæder - klar til endnu en stor filmoplevelse i regi af Tarantino.
Filmen er en hyldest til den klassiske spaghetti-western, og musikken er, meget passende, lavet af Ennio Morricone.
I filmen samler Tarantino skuespillere fra flere af hans tidligere films - blandt andet Samuel L. Jackson og Michael Madsen.
Jeg var forinden blevet advaret om, at den skulle være langtrukken. Den varer også cirka 3 timer, og jeg var da nervøs for, om Søren-DAMP her kunne holde sin rastløshed i ave så længe.
Det blev ikke noget problem, for de tre timer fløj bare af sted. For du bliver svært underholdt undervejs. Det er klassisk Tarantino – på den gode måde. Action, humor og alvor viklet ind i hinanden. Du ved, at det er Tarantino, når du skraldgriner over de mest voldelige scener. Det suppleret med storslåede billeder og fine præstationer fra især Samuel L. Jackson, Kurt Russell (har han nogensinde været bedre?!) og Jennifer Jason Leigh.
Og samtidig var han meget tro mod hele western-genren, men den er meget mere end "blot" en western, og rummer megen symbolik - uden, at jeg skal røbe mere.
Imperial skulle være én af de få biografer i hele Europa, som viste den i 70mm. Ikke, at jeg ved, hvad det betyder, men det var flot - og lyd og billede gjorde, at du nærmest selv var tilstede i den afsidesliggende hytte i det vinterklædte Wyoming.
Jeg vil ikke udråbe filmen til Tarantinos hidtil bedste, men det er tæt på, og ét er sikkert - jeg skal se den igen!
Filmen er hermed mere end anbefalet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar