torsdag den 10. december 2015

Ugens uundgåelige

Et af de albums, jeg p.t. lytter meget til, er Seven Dreams Of Fire med Lydmor og Bon Homme. Og især singlen "Things We Do For Love".

Lydmor kendte jeg ikke i forvejen og Bon Homme (Tomas Høffding) kun sporadisk fra Whomadewho, som jeg har hørt alt for lidt. Men en god veninde, som bragte mig på sporet af albummet.

Det, der fangede mig, var især det vokale samarbejde mellem Lydmors lyse røst og Bon Hommes mørke. Og denne kontrast går også igen i melodierne, hvor der er et fint samspil mellem up-tempo og de mere langsomme numre. Og det skåret over såvel det elektroniske som det poppede, og med sange til såvel dansesko som hjertekulen. Og det uden at blive syntetisk eller tandløst.

Forrige fredag oplevede vi dem også live, hvor de gav en gratis-koncert på Bremens Natbar. Her fik de formået at overføre deres fine sange til en live-scene med stor overbevisning. Og igen med kontraster - den mere luftige Lydmor og den energiske Bon Homme.

Selve Things We Do For Love er en ørehænger af rang, og jeg "rokker og danser" i takt hver gang, at jeg hører den. Bon Homme er den fortællende, mens Lydmor er den drømmende.

Alt i alt et meget spændende bekendtskab.

Er du nysgerrig på mere, kan jeg anbefale dette Gaffa-interview, hvor du kommer bagom samarbejdet og sangene.

Men ellers lyt med lige her:


Ingen kommentarer: