torsdag den 3. december 2015

St Feuillien Cuvée de Noël

Én af de første udenlandske juleøl, jeg smagte var St Feuillien Cuvée de Noël. En øl, der i dag er så meget indbegrebet af julebryg herhjemme, at der er dansk etiket på!

Der er tale om en belgisk strong ale på 9%. Når jeg smager den i dag forstår jeg ikke helt begejstringen. Bevares, det er fortsat en god øl, men ingenlunde på niveau med mange af de andre juleøl fra Belgien.

Jeg savner lidt smag af jul, og de manglende krydderier gør også, at den kan virke lidt for sprittet.

Men den reddes hjem af den lidt sødlige smag, med en snert af karamel og lakrids.

Det gør også, at den vil stå godt til julefrokosten og/eller juleanden, hvor maden fortsat får lov til at være i centrum.

Øllen blev købt i Føtex i Ringsted.

Skål!

Ingen kommentarer: