Personligt har det været et godt og begivenhedsrigt år, med mange gode oplevelser og slet og ret bare væren.
Ikke alting gik som jeg håbede og drømte om, men jeg havde ikke været dem foruden.
Jeg har her på bloggen skrevet lidt om, hvad der er sket her på matriklen og omegn, men en kort status....
- Jeg fik leget turist for en dag i København, hvor Christiania, Christiansborg, Amalienborg med videre blev oplevet
- Jeg "vendte" til biografsædet og fik set flere gode films, som Amy, Lysets Nostalgi og Pride
- Ældste-niecen fødte en skøn pige
- Jeg fik spist lækker mad på Copenhagen Street Food
- Jeg fik besøgt Korsbæk på Bakken
- Jeg fortsatte med at se Netflix og satte undervejs hak ved blandt andet Narcos, Homeland, House Of Cards, Orange Is The New Black og The Americans
- Jeg sagde, mere eller mindre, farvel til fodbolden, hvor interessen dalede mod nul. I hvert fald for en stund
- Jeg fik været på endnu en oplevelsesrig Roskilde Festival
- Jeg oplevede min bedste sommer i mange år
- Jeg fik været på to gode ølfestivaler
- Der var pragtfulde ture til Lübeck og Berlin, suppleret med en del arbejdsrejser til de øvrige nordiske hovedstæder
- Jeg fik oplevet en lang række fremragende koncerter, hvor The Minds Of 99, Lars HUG og Love Shop lyste mest op
- Jeg fik nydt hus og have i fulde drag
- Jeg fik fortsat cykel- og styrketræningen, og ikke mindst løbetræningen, hvor jeg undervejs fik sat hak ved mit første marathonløb i 6 år samt mit første 6-timers løb
- Jeg fik nydt mange gode stunder i gode venners og familiens selskab
- Der var konfirmation og runde fødselsdage hos gode venner
- Dertil kommer en masse gode musik-, bog- og filmoplevelser.
Tak er ofte kun et fattigt ord, men alligevel tak til alle dem, der var med til at gøre 2015 til endnu et dejligt år. Endnu et år til bogen. Gode venner, gode naboer, min dejlige familie og så videre - ja, ingen nævnt, ingen glemt.
Jeg glæder mig allerede til at tage hul på et nyt år og ved, at det bliver et godt et af slagsen. Det skal det blive!
Godt nytår!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar