6 timers løb i Albertslund

Start- og Målområdet

I forbindelse med træningen frem mod Berlin Marathon i slutningen af september, fik ældste-niecens kæreste, Benjamin Olsen, og jeg den skøre idé, at vi ville "udnytte" marathonformen til at løbe et såkaldt ultraløb. Det vil sige et løb, hvor distancen bliver mere end 50 km.

Et sådan fandt vi i Albertslund, hvor Albertslund Løb Og Triathlon arrangerer diverse ultraløb i løbet af året. Dem kan der læses mere om lige her.

Løbet foregår på en rundstrækning på lidt over 2 kilometer, så jeg fik op til løbet lavet nogle testløb på en lignende distance i Ringsted samtidig med, at jeg fik øvet mig med at løbe med musik i ørene. Det er jeg ikke vant til, men tænkte, at adspredelse var en nødvendighed under løbet.

Lørdag skulle vi så prøve, om vi kunne stå - løbe, om man vil - distancen, og med fra den lokale løbeklub, RIMO, var også Bjørn Jensen, Kurt Olsen, Kjeld Agerbo Jensen, Alex Rørbæk, Rasmus Salomon og Thomas Frederiksen.

I alt stillede 78 individuelle løbere til start, hvoraf størsteparten løb 6 timers løb, mens nogle løb marathon. Dertil skal lægges 9 stafethold.

Målsætningen var rimelig klar - jeg skulle overleve, undgå skader og nå 50 km. Og alle tre ting lykkedes, da jeg kom rundt på cirka 52,5 km. Ligesom i Berlin, havde jeg god energi og meget mentalt overskud, men benene ville ikke mere, og de skader, jeg har haft i løbet af året sad også lidt i baghovedet. Så jeg valgte også at passe på mig selv - også fordi, at det var første gang, at jeg skulle prøve den distance.

Jeg var meget i krise mellem 30 og 40 km., men fik ny energi, da jeg krydsede marathondistancen. Jeg må også sige, at musikken hjalp godt på vej. Der var ligesom noget, der fjernede fokus fra ømme knæ og fødder, og til sidst var jeg i en nærmest meditativ tilstand, hvor jeg bare "løb" og "løb". En fed fornemmelse.

Vi alle kom flot rundt, trods diverse problemer med ryg, mave med videre, og havde en rigtig dejlig oplevelse. Flere af RIMO'erne nåede de mere end imponerende 60 km. og mere til.

Men rammerne var også perfekte. Der var godt løbevejr, vindstille, overskyet og en 10-12 grader. Dertil skal lægges en rigtig hyggelig rundtrækning omkring Tueholm Sø, hvor vi nærmest kunne spejle os i den hele vejen rundt på ruten. De hyggelige omgivelser gjorde også, at turen ikke blev for ensformig.

Selve løbet var også godt organiseret. Ruten var selvfølgelig nem at finde rundt på - især efter 10-12 runder.... - og selve depotet var rigtigt godt. Det var nemt at komme til, og udvalget var stort og frisk. Samtidig kunne du på en skærm følge med i din placering, rundetid og antal runder.

Stemningen var også rigtig god. Ude på ruten blev man bakket op af de andre løbere - jeg synes, at der altid er et godt sammenhold løbere i mellem. Især i de mindre løb - og hunde- og barnevognsluftere. Et par yderligere RIMO-løbere dukkede også op undervejs for at give en heppende hånd. Dejligt.

Sådan kan man også se
ud efter 6 timer i løbesko

Efter 6 timer lød sirenen og vi skulle blive stående, så det kunne blive målt op, hvor langt vi var nået. Hjælperne var hurtig fremme med tæpper, så vi kunne holde varmen. Og tilbage i målområdet var der varm kakao og lagkage.

Så alt i alt en rigtig god oplevelse, og jeg har selv fået mere mod på det her ultra-løb, og har været så letsindig at melde ud, at jeg til næste år vil prøve et 12 timers løb. Jeg kan nå at ændre mening mange gange, men 6 timers løbet skal jeg med til igen.

Sejren markerede vi alle på Café Vivaldi, med lidt god mad og en stor øl. En god måde at runde en hård, men sjov dag af på.

Nu sigtes der mod nye mål, hvor marathonløb i henholdsvis Rom og København er lagt i kalenderen. Udfordringer er jo til for at blive taget op!