fredag den 18. september 2015

At være taknemlig

Forleden modtog jeg en e-mail, hvor afsenderen fortalte, at hans hustru lå for døden - og det i en alt, alt for ung en alder. Samme dag havde jeg læst en ny løber-blog på Politiken, hvor journalisten fortæller, at han begyndte at løbe den dag, hans 6 årige datter tabte kampen til kræften.

To historier, der trak tårer, og som gør det igen, nu hvor jeg tænker på dem. Men de fik mig også til at tænke over, om jeg er god nok til at være taknemlig over de ting, jeg har, og husker at værdsætte tingene mens, jeg har dem og mens, de er her.

Ret beset er jeg, i en alder af 47 år, et andet sted end jeg drømte om, da jeg var barn og ung. Og mange af de ting, jeg drømte om den gang, har jeg ikke nået. Eksempelvis ægteskab og børn.

Men jeg har meget at være taknemlig for.

Jeg har nogle nære venskaber med nogle af bedste mennesker, jeg har mødt. Måske nogle af de bedste mennesker, der findes. Rummelige, omsorgsfulde, livsglade og med hjerter af guld.

Jeg har et arbejde, jeg er god til, og hvor jeg bliver værdsat af såvel min chef som mine kolleger. Og som er rimeligt vellønnet, hvilket også betyder, at jeg har rum til at gøre ting, jeg gerne vil - rejser, koncerter og andre oplevelser. Ting, der også giver livet værdi.

Jeg bor i et dejligt hus, i et skønt kvarter. Tæt på den natur, jeg sætter så stor pris på og med rigtigt godt naboskab.

En lille, men dejlig familie, og hvor ældsteniecens lille datter, er den nye hovedperson, det nye centrum.

Selv føler jeg mig mestendels glad, fri og lykkelig, og nyder livet og tilværelsen så meget som muligt. Nogle gange glemmer jeg dog at leve livet, være tilstede og nyde nuet.

Men ovenstående historier gør også, at jeg aldrig vil tage tingene for givet, men kæmpe for dem hver dag. Vise og fortælle, hvor taknemlig jeg er, for de ting, der er i min tilværelse.

Det er ikke altid, at jeg husker på dem, men det er så også dem, der bringer mig tilbage, når livet gør modstand - og det gør det fra tid til anden.

Men tak til jer alle, som er i min tilværelse, og som er med til at give den værdi.

Jeg runder af med Steffen Brandts eviggyldige ord: "Kys det nu, det satans liv. Og grib det, fang det før det er forbi".

Ingen kommentarer: