Da jeg i maj sidste år besluttede, at jeg ville løbe en marathon i 2015, var det ikke "kun" med løbet for øje - det at sætte sig et mål og gå efter det. På det tidspunkt vejede jeg 105 kg., så målet var også et vægttab.
Min egen selverkendelse var vist ikke den mest krystalklare, for nok mente jeg, at jeg vejede lidt for meget, men så heller ikke mere. Derfor var målet også et vægttab på 10 kg. I hvert fald i første omgang. For jeg er jo kraftig bygget, har store knogler og har let ved at tage på. Var mine forklaringer....
Vægttabet skulle nås gennem træning og lidt kostomlægning, hvor der skulle skæres ned på kartofler, pasta, ris og slik. Og nok også på øl- og vinforbruget, men jeg skulle jo også nyde livet!
Set i bakspejlet var det den rette tilgang. Sætte nogle delmål og justere i det små. Men den var også naiv, for inde i mit hoved var endemålet cirka 90 kg. - længere kunne jeg da ikke komme ned. Og så skulle jeg have taget dybere fat på kosten.
Men i løbet af et års tid får jeg skåret 13 kg. af vægten - som nettotab. Det var en hård kamp, hvor vægten i perioder stod helt stille. I dag er jeg nede på 87 kg., men det stopper ikke der. For jeg har erkendt, at mine undskyldninger om kropbygning og knoglestruktur hører til i "forklar-mig-røv"-kategorien, ligesom jeg sagtens kan justere endnu mere på kosten, uden at jeg af den grund føler mig værende på kur eller er en livs-snyder.
Den erkendelse kan jeg takke henholdsvis min fysioterapeut og min gode veninde, Lisbeth, for. Så for et par uger siden blev kosten lagt yderligere om. Væk med Havre Fras og sodavand, og ind med Havregryn, vand og endnu mere salat og sunde grøntsager. I løbet af de uger har jeg smidt 3 kg. Det uden øget træningsmængde.
Jeg kan mærke, at jeg føler mig bedre tilpas, længslen efter sukker er næsten væk, men også kun næsten, og at jeg er inde i den gode spiral, hvor jeg tænker endnu mere på min kost og føler velvære ved at handle og spise sundt. Maden kan fortsat være lækker og nærende, selv om det er salat og grøntsager, suppleret med fisk, kylling og andet magert kød. Jeg er dog ikke blevet helt frelst, og nyder da også øl og rødvin en gang i mellem, men også her ved jeg, at forbruget fremover bliver skåret betragteligt.
Bagsiden har været, at garderoben skulle udskiftes, hvilket også gør et betragteligt indhug i økonomien. Men den pris betaler jeg gerne, og det tøj, der er blevet for stort, er afleveret til genbrug. Jeg får ikke brug for det igen, for jeg kommer ikke tilbage til den tidligere vægtklasse!
Jeg har ikke noget endemål, men i første omgang sigter jeg mod 80 kg - måske ved udgangen af 2015. Det er ikke urealistisk. Det gode ved denne rejse er, at det har været helt uden diverse kure, men "kun" lettere kostomlægning og træning - og så meget træner jeg heller ikke.
For mit eget vedkommende har driverne for den været at erkende, at du vejer for meget - også når du har tabt en del kilo - øget velvære og så især inspiration og indpiskning fra andre, for det er svært at holde fokus alene.
Vægtrejsen får forhåbentligt også en positiv effekt på min løbetræning, hvor jeg kommer til at løbe stærkere og især begrænser belastningen af knæ og fødder. Men lige nu glæder jeg mig til de øl og den tunge, tyske mad, der skal indtages på søndag, når Berlin Marathon forhåbentligt er veloverstået!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar