Fællesnævneren for dette indlæg er "kvindelig forsanger", men det kunne lige så godt have været vellyd, indie-rock, amerikanske bands, overbevisende albums, gode bud på topplaceringer på min top-10 over årets bedste udgivelser og så videre. Også fordi, at de seneste albums med Warpaint, Dum Dum Girls og Hospitality er varer fra én af de absolut øverste hylder.
Jeg lægger ud med Warpaint, der i slutningen af januar udsendte deres andet album, det selvbetitlede Warpaint. Bandet kommer fra USA, men lyder mest af alt, som har de opholdt sig i en tåget og regnvåd forstad til Manchester, Glasgow eller Liverpool. Deres debutalbum fra 2010, The Fool, begejstrede mig ganske meget, og på det nyeste følger de i fodsporene af dette, hvor de har forfinet udtrykket fra krydsfeltet mellem Cocteau Twins, Portishead, Depeche Mode og Garbage. De spiller på årets Roskilde, og den oplevelse glæder jeg mig meget til.
I samme boldgade er Dum Dum Girls, der har danske Sune Wagner i producerstolen på deres tredje album, Too true - han medvirker i øvrigt også på flere af numrene. Og det kan høres, hvor flere af skæringerne lægger tæt op af Raveonettes' mere melodiske øjeblikke. Og Dee Dee Pennys meget tilbagelænede vokal ligger på flere strækninger tæt op af Sharin Foos ditto - og så kan det kun lyde godt, og det gør det på Too true, der er et meget formfuldendt album.
Endelig er der Hospitality Et band, jeg ikke kender meget til, men har noteret, at de spillede på Roskilde i 2012, men her så jeg dem selvfølgelig ikke. Bandet bevæger sig indenfor for indie-poppen og med fine referencer til 60'er-poppen. Ikke ulig Saint Etienne, men hvor der er skruet lidt mere op for guitaren. Det er der kommet et meget fængende album ud af, og jeg havde da ikke noget imod, at de til sommer igen besøgte Roskilde - i så fald vil jeg ikke glippe dem igen.
Jeg runder af med en smagsprøve fra de tre omtalte albums:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar