Snart Roskilde

Siden 1994 har jeg været fast gæst på Roskilde - undtagelserne var dog 2004 og 2005 - og jeg vender tilbage igen i år. Ret beset burde jeg agere i forhold til mit CPR-nummer og i stedet prioritere slumretæppet og portvinsnæsen, men alligevel snupper jeg endnu et desperat forsøg på at være ung med de unge. Endnu en gang, hvor jeg onsdagen inden festivalen for alvor begynder, bliver 15-20 år yngre og 15 kg. lettere og gror hårpragten tilbage igen.

Sådan er det, når man ikke vil gå glip af den oplevelse, Roskilde nu en gang er. For mit vedkommende betyder det lejrlivet og musikoplevelserne, for de mange forskellige installationer, aktiviteter og så videre tager jeg ikke del i.

For så vidt angår det første, lejrlivet, er det en meget vigtig del af en Roskilde. Så meget, at tidligere tanker om at tage hjem hver dag, overnatte i Roskilde med videre hver gang er blevet droppet. Lejren er basen - der, hvor du hænger ud, drikker dig fuld, snakker om koncerter og oplevelser, griner, hygger og så videre.

De første mange år bestod lejren af dele af omgangskredsen i Ringsted og omegn. Nogle blev, nogle gik og nogle kom til, og toppende i 2001, hvor vi vist var cirka 30 i lejren. Og mange fra den lejr valgte at stoppe på toppen og i 2003 var det tid til at skifte lejr. På det tidspunkt havde jeg på mit HD-studium mødt en Jesper Stuhr, som havde/har samme tvivlsomme musiksmag, som jeg, og som hvert år boede i lejr sammen med en flok fra primært Værløse. Så jeg den lejr sluttede jeg mig til, og det er så den, der sidenhen er blevet til Camp Blanco/Morfar. Her er der en fast stamme, mens nogle er gået og andre er kommet til, og jeg glæder mig meget til at tage endnu en Roskilde sammen med dem.

Hvad angår musikken, har Roskilde gennem årene givet mig utallige store oplevelser. Det være sig med bands og musikere, jeg i forvejen satte højt, bands i sin tidlige vorden, muligheden for at opleve bands og musikere, der brugte festivalen til at prøve nye veje af, musikalsk som scenemæssigt, og ikke mindst muligheden for at opleve nogle, der meget sjældent er på disse breddegrader, hvis overhovedet, som eksempelvis Fields of the nephilim, Kraftwerk, Cocteau Twins og New Order.

Så derfor er jeg klar igen i år og glæder mig umådeligt meget. Både til at gense Camp Blanco/Morfar og til de mange musikoplevelser, der venter os.

Og mens, at jeg ser frem, kan jeg også se tilbage, så her er et billede fra 1999 og foran Orange, hvor Echo & the bunnymen spillede op og ud - Brian, Lewis og jeg ser ud til at være tilfredse med den oplevelse!: