Kongens store tale

I lighed med mange, mange andre mener jeg, at film i princippet skal ses i biografen. Men jeg må alligevel tilstå, at der de senere år er blevet længere og længere mellem mine biografbesøg, og at films primært er blevet set fra sofakanten.

Det var også tilfældet med Kongens store tale, der har én af mine absolutte yndlingsskuespillere i hovedrollen, nemlig Colin Firth, som spiller den stammende King George VI.

Filmen er fra 2010 og vandt efterfølgende 4 Oscars, for blandt andet bedste film og mandlige hovedrolle. Og efter, at jeg i går langt om længe fik set den, forstår jeg godt, at den fik så megen hæder og rosende omtale i stort set alle medier, for den er én af de absolut bedste film, jeg har set i år.

Klassisk filmhåndværk, i bedste forstand, hvor den kommer rundt om optakten til 2. verdenskrig, den royale forpligtelse, kærligheden mellem King Georg VI og Queen Elizabeth med videre, og det på en morsom, bevægende, smuk og tankevækkende måde og via fremragende skuespillerkunst.

Firth er frygtindgydende i hovedrollen som King George, men ret beset synes jeg, at han bliver overstrålet af Helena Bonham Carter, som spiller hans hustru, Queen Elizabeth (som vi i vor tid lærte at kende som The Queen Mother). Hun ikke alene spiller den stærke, selvstændige og selvopofrende hustru, som elsker sin mand over alt på jorden og står ved hans side i med- og modgang. Hun ER hende!

Men alt i alt en smuk og bevægende film om kærlighed, venskab, viljen til at tage kampen mod sine dæmoner og forpligtelsen.

Hermed anbefalet og nedenfor kan traileren til filmen ses: