1987

25 år kan være mange år, men også få - alt afhængig af, hvordan du ser på det. Er du 25 år, er du fortsat meget ung, men 25 år betyder også sølvbryllup, jubilæum på arbejdspladsen med videre, og så er det måske pludselig mange år.

Hvorom alting er, er det i år 25 år siden, at kalenderen stod på 1987. Et år, der for mit vedkommende satte spor, der fortsat følger mig, og står som et meget begivenhedsrigt år.

Det var året, hvor....

• jeg begynder at rende sammen med min gode ven, René, som blandt andet åbner nye musikalske døre for mig, og som jeg sidenhen har snakket musik, bøger, film, politik og så videre, og så videre med
• jeg sammen med HH-klassen er på studietur i Vestberlin. Mødet med Muren, besøg i KZ-lejren Sachsenhausen, glimt af hverdagen i Østblokken med videre
• jeg begynder at handle musik i København. Primært i Sex Beat, der den gang lå i Istedgade, men også Gry i Pisserenden og Snog Rock/Ziggy i Lavendelstræde. Og den ændrede købsvane åbner en ny verden af musik for mig
• Depeche mode udsender Music for the masses, der fortsat er et hovedværk i min pladesamling
• The Smiths udsender svanesangen Strangeways, here we come og går i opløsning
• jeg fra tid til anden laver lokalradio på Radio Viggo her i Ringsted, og det sammen med René
• New order udsender singlen True Faith, der den dag i dag fortsat står som måske verdens bedste single
• jeg første gang var på Roskilde. Én dag - som søndagen - hvor målet var The Cult på Roskilde. Den oplevelse skrev jeg om her
• mine forældre for første gang overlod nøgle til cykelforretning og hus til mig. De smuttede 3 uger til Østrig, og mente, at jeg var gammel nok til at passe forretning, hus, to katte og en hund......
• The Cure udsender Kiss me, Kiss me, Kiss me og senere på året gæster de Brøndby-Hallen, hvor jeg er blandt publikum. En koncert, der for alvor lægger kimen til mit fremtidige koncertgængeri
• jeg dykker ned i forfatterskaber som Erwin Neutzsky-Wulff, Anders Bodelsen, Christian Kampmann og Henrik Stangerup, hvor især sidstnævntes forfatterskab sætter et uudsletteligt indtryk på mig
• jeg får at vide, at jeg skal aftjene min værnepligt ved Artilleriet i Skive. Jeg panikkede, da jeg læste indkaldelsen, men dagen efter viser det sig, at to af mine klassekammerater på HH, Jesper og Peter, også skal af sted. Tryghedsnarkomanen blev mere rolig og de ni måneder fra juli 1988 til april 1989 satte gode og positive spor på mig
• jeg køber min første cd-afspiller. En Akai, der hentes hos UG Radio, hvor den er sat ned fra 6295 til 3795. Min gode ven, Jens, køber også samme model, der viser sig at være langtidsholdbar. Min "dør" i 2002, mens Jens' vist lever et par år mere

Blot for at nævne nogle af begivenhederne i mit liv, og der er ganske givet meget, jeg har overset og glemt.....