"Tråden"

Forleden faldt jeg i forbindelse med oprydning i nogle papirer vedhæftede brev. Det er fra min farbror, som var ejer af/direktør på Ringsted Traadvareindustri (i daglig tale "Tråden"). Og som det fremgår arbejdede min far på Tråden, hvor han var driftsleder. Han var der fra 1963 til 1981, hvor han så valgte at forfølge sin egen drøm om at være selvstændig og åbnede i april 1981 sin cykelforretning.

Tråden er der ikke mere. Produktionen blev vist for nogle år siden solgt til en nordsjællandsk virksomhed, som så senere solgte den til udlandet - vist nok. Bygningerne på Thorsvej ligger der stadig, men de er meget forfaldne og et trist syn, når jeg fra tid til anden lægger min vej forbi.

På den tid, min far var der, var det hovedsageligt cykelkurve og trådkurve/-hylder til køleskabe og frysere, der blev produceret. Men også hylder til fabriks- og butikslagre var en del af sortimentet, og da jeg var barn, nød jeg godt af, at legetøjsfabrikken Brio var en del af kunderne!

Nå, men brevet gav anledning til at genkalde minder fra Tråden. Jeg husker min fars "bur", der lå placeret centralt i fabrikshallen. Lige ved indgangen sad stempeluret, som medarbejderne benyttede til at stemple ind og ud. Jeg havde mit eget kort, jeg så brugte, når jeg var på besøg. I "buret" var der massevis af ringbind - over medarbejderne, maskinerne, kundekontrakter og så videre.

I den modsatte ende af hallen, havde min farbror sit kontor, inklusiv forkontoret. På fabrikken var der et højtaleranlæg, og den generte Søren blev endnu mere genert, når farbror Holger over anlægget sagde, om det var rigtigt, at hans nevø var på fabrikken, men at han ikke havde været oppe at hilse på. Herefter kunne man se en meget "rød lampe" gå vejen fra "buret" til min farbrors kontor! Og et stort smil, når jeg gik den anden vej, for hos min farbror vankede der altid slik og gaver.

Min farbror var urentusiast, så på kontoret hang der en masse ure. Det var ret spændende at gå rundt og kigge på dem. Han var også meget interesseret i radioer og en gang fik en jeg transportabel, jeg kunne have med, når jeg var med ude at køre i én af fabrikkens lastbiler.

Det var dog ikke så tit, at jeg var med på fabrikken. Primært i ferier, hvor jeg så var med rundt i Kongeriget med leverancer - enten sammen med min far eller hans gode ven og kollega, Kurt. Den små Søren var lidt sej, når han sad der og tronede i lastbilen - og sad og lyttede på føromtalte radio!

På fabrikken var der også en stor kantine, som vi blandt andet lånte til et par klassefester. Den ene var en fastelavnsfest, hvor så en del af fabrikshallen blev benyttet til tøndeslagningen.

Men udover chokolade på min farbrors kontor, var det bedste, når jeg fik lov til at "betjene" maskinerne - tænde for det kar, der farvede kurvene, stå og bøje noget tråd og lignende.

Jeg husker også en del af dem, der var på fabrikken. På kontoret sad Nina, hvis to sønner, Theis og Brian, var på mine bedste legekammerater og Holgers datter, Merete (eller Kukker, som hun hedder i familien) var der vist også med mellemrum i den tid, min far var der. I produktionen var der føromtalte Kurt, Ole (som i dag har sin egen tømrervirksomhed), min onkel Evald, en del af tyrkisk herkomst, som jeg senere så en del til, idet de var faste kunder i cykelforretningen og så ikke mindst Andresen. En noget ældre herre, som også boede i Søndre Park. Han havde tilbragt en del år i det den gang meget fjerne USA, og havde blandt andet gjort tjeneste som barber. Og han kunne fortælle alskens historier fra den tid, og vi lyttede ivrigt med.

For at vende tilbage til brevet, fik jeg aldrig indfriet det. Mine veje gik vist i andre retninger. Min søster arbejdede dog en tid på Tråden - som "fejedreng".

Min farbror døde for mange år siden, men når jeg besøger mine forældres gravsted, går jeg fra tid til anden også forbi hans gravsted - hvor min tante og deres datter Lene, som døde i en alt, alt for tidlig alder, også ligger begravet. Næste gang, jeg lægger vejen forbi, vil jeg tænke på brevet og mine mange minder fra Tråden.