Og alle, der spiller Lotto eller lignende, har med stor sandsynlighed leget med tanken om, hvad man ville gøre, hvis nu man vandt måske "blot" 1 million. Og fra mig selv ved jeg, at det er et yndet samtaleemne, når der kaldes til gæstebud.
Nedenfor er mine egne bud - enten hver for sig eller i kombination, og naturligvis afhængig af gevinststørrelsen:
- Skænke et beløb til nærmeste familie og venner
- Skænke et beløb til de hjemløse, Inges Kattehjem, Dyrenes Beskyttelse, Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær
- Sige mit job op og åbne
- en ølbutik
- en boglade
- en pladeforretning
- en cykelforretning
- en planteskole
- et gartneri
- Sige mit job op og
- tage frivilligt arbejde i en interesseorganisation, en genbrugsbutik eller lignende
- uddanne mig til havearkitekt
- tage en drømmeuddannelse - MBA, Dansk, Teologi, Sociologi eller hvad man nu kunne finde på
- Lave tilbygning til mit hus
- Betale gælden på mit hus ud
- Sælge mit hus og købe et nedlagt landsted, hvor jeg laver en have lige efter mine tanker - og måske åbner en luksus-kattepension
- Hyre en havearkitekt og lægger min have helt om
- Købe nye møbler, ny bil, ny racercykel, nye hvidevarer og får lavet alt det på mit hus, som jeg mangler/ønsker
- Tage på de rejser, jeg gerne vil - Thailand, Tibet, Australien/New Zealand, safari i Afrika, England/Skotland/Wales, Alperne, Sydamerika og så videre
- Købe et sommerhus i Danmark eller ved Amalfi-kysten i Italien
- Invitere venner og familie på ferie - drømmeferien eller måske "blot" storby, fodbold eller sommerhus
Jeg sidder klar igen på onsdag! Held og lotto....
1 kommentar:
sjov leg med den slags; du skulle nu nok snarere skrive 10 mio en kun 1 med den liste :-)
og en anden? Jeg ihukommer mig Carsten Jensen fra dengang han var forfatter; med risiko for gevinst :-)
Send en kommentar