Og for 5. år i træk går Roskilde meget behændigt udenom min mere eller mindre tvivlsomme musiksmag (i drømmeåret 2006 spillede blandt andet Editors, Sigur Ros, Morrissey, Arctic monkeys, Placebo og Kaiser Chiefs - eller rettere sagt, blege fyre i t-shirt og som spiller guitar!).
Kigger jeg på min egen ønskeliste, er der dæleme ikke mange overlap med bandlisten, som den ser ud nu. P.t. bliver det Walkmen, PJ Harvey, Arctic Monkeys og Cody, der for mit vedkommende kommer til at tage det store slæb. Om end, der også er andre navne, der trækker op.
Så spørgsmålet er, om det ikke er tid til at kigge på sit sygesikringsbevis og erkende, at man er blevet for gammel, og der nu må prioriteres anderledes? For er festivalen værd at bruge tid og penge på, når nu de bands, jeg gerne vil høre, spiller på festivaler i udlandet og Northside i Aarhus?
Og dog! For jeg ved, at der uanset hvad, altid vil vente store koncertoplevelser, og hvor du altid opdager nye/ukendte navne - som overrasker positivt. Dertil kommer selve stemningen på Roskilde og ikke mindst lejrlivet i Camp Blanco/Camp Morphar - som næsten er en festival i sig selv!
Roskilde 97 - Brian og Søren (med sortsprayet hår og bæltetaske) er klar til endnu en runde på på Smatten! |
Rock and roll will never die!
8 kommentarer:
Vi ses
Hilsen Juve fan
Det lyder godt.
Hilsen Inter fan ;)
Nu er jeg ikke til at lokke til Roskilde af mange grunde, men progarmmet er altså tyndt (men plejer der ikke at blive tilføjet lidt hist og her). Det undrer, at man både går uden om Sort Sol og Raveonettes. Og et navn som Arcade Fire ville pynte på orange scene. Glæd dig til Walkmen, så dem i Amager Bio. Fantastisk sanger, fænomenal trommeslager. Selv vil jeg hellere til koncerter, hvor man kan komme hjem i seng. Har billetter liggende til John Grant og Primal Scream.
Enig vedrørende programmet. Og i det med manglen af danske navne. Raveonettes håber jeg fortsat på, og lige så med LoveShop, Stoffer & Maskinen, De efterladte og så videre.
Arcade Fire var det store håb, men de vælger så Ballerup i den weeekend, hvor jeg er i Krakow :/. Men Walkmen glæder jeg mig til. Jeg skulle også have været i Amager Bio, men arbejdet mente, at jeg skulle være i Oslo. Og ellers fine koncertplaner, du har. Mine egne er ved at være lidt tynde - foruden Sort Sol og Roskilde, har jeg "kun" Swans til maj og Specials til september i kalenderen. Men det ændrer sig nok...
søren, du skal da til Northside? :-)
Glastonbury 2011 !!!!
http://www.nme.com/news/glastonbury/56117
Pter, jeg bliver altid så deprimeret, når jeg ser line-up'et for Glastonbury, for den festival lander lige midt i min tvivlsomme musiksmag. Har overvejet festivalen flere gange, men foretrækker nok Roskildes mere ordnede forhold :).
Ja, jeg burde tage til Northside, men tiden og økonomien siger, at jeg bør blive hjemme. Nu må vi se... Du skal vel af sted? :)
Jep Søren - vil ikke gå glip af specielt Elbow og så er det jo kun små 40 km nede ad vejen:-)
Send en kommentar