torsdag den 13. oktober 2016

Top 10 - Lars H.U.G.

I weekenden meddelte Lars H.UG., at han stopper sin musikalske karriere. Et stop, der også blev indikeret til hans koncert i Store Vega 1. september. En koncert, der også afrundede en 2 år lang turné. Og han sluttede på toppen - i hvert fald livemæssigt, for der var tale om én af de bedste koncerter, jeg har oplevet med ham - og H.U.G.-koncerter har der været en del af siden, at jeg for alvor kom med på vognen.

Jeg noterede ham allerede i Kliché-tiden, hvor Bravo Charlie og især Militskvinder ramte mig. Og blev for alvor fanget med hans to solo-albums, Kysser Himlen Farvel og Kopy. Albums, der viste hans musikalske og vokale spændvidde.


Selv om, at de efterfølgende albums ikke ramte samme niveau, blev jeg hængende. Og levede med hans krukkeri, for musikken var i centrum. Hans sans for den gode, men samtidig lidt skæve popsang, der også giver sig udtryk i, at tidsløshed er noget, der kan skrives over, stort set, alle hans sange. Læg dertil hans særegne vokal, der emmer af varme og nærvær. Du følger virkeligt, at "hjertet er skudt i sænk", når han på plade og livescene synger Skibet Hedder Afsked.


En stor musiker har nu forladt scenen, men hans musik lever videre. Også her, hvor han samtidig er en kunstner, min kæreste og jeg er sammen om, og som vi nyder at lytte til.


Så 1000 tak for de musikalske oplevelser, og god vind fremover.


Karrierestoppet er samtidig en god anledning til at lave en status over hans musikalske karriere, så her er min top-10 - i mere eller mindre vilkårlig rækkefølge:  

  1. Elsker dig for evigt
  2. Blidt over dig
  3. Militskvinder
  4. Bravo Charlie
  5. Mon de kan reparere dig?
  6. Dansevise 
  7. Skibet hedder afsked
  8. Kysser himlen farvel
  9. Natsværmer
  10. Når lygterne tændes
 Jeg runder af med én disse:
  

Ingen kommentarer: