Fra første færd har jeg været fanget af den måde, Olesen synger på, med lige dele varme, nærvær og melankoli. Og så er der hans tekster, der er blandt noget af det bedste, vi kan opdrive herhjemme. Sange, der ofte kredser om hverdagen og det sted i livet, han er, og som alle rummer en lille historie. Som lytter sætter de nemt billeder på det, der bliver sunget om. Og ofte så digte eller små noveller, og han beriger heldigvis verden med digtsamlinger og romaner.
På Adjø Tristesse er tempoet endnu en gang skruet helt ned, og det musikalske underlag er afdæmpet og håndspillet. Selv om, at skabelonen er smal, bliver albummet aldrig ensformigt, men i stedet folder sangene ud på hver sin måde. Som oplæsning over det skramlede til det meget melodiske.
Titlen, Adjø Tristesse, skal næsten tages bogstaveligt, for trods den melankolske undertone, emmer sangene af livsglæde og -bekræftelse. Og hvor livet, med dets op- og nedture, favnes. Som i Glæden ved at være undervejs og Hver dag et comeback. To af albummets stærkeste sange.
Alt i alt må jeg endnu en gang konstatere, at Peter H. Olesen, og Michael Lund, har ramt mig, og jeg smider 6 ud af 6 stjerner efter albummet. Og jeg glæder mig til at opleve sangene på en livescene.
Jeg runder af med en smagsprøve:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar