Planen er Morten Papes debut som romanforfatter, og den tegner meget lovende for hans videre litterære færd. Romanen tager udgangspunkt i Papes opvækst i Urban Planen, og tager undervejs livtag med alkoholisme, vold, stofmisbrug, skilsmisser, indvandrerhad og en ung drengs kamp med at finde sig til rette i en verden, han ikke føler sig hjemme i. For til sidst at vise en vej videre.
En klassisk dannelsesroman, hvor Pape beskriver og konstaterer, men aldrig dømmer, og lader sine karakterer beskrive den verden, de lever i.
Der veksles mellem det hæsblæsende og reflekterende. Fra det vilde stofmisbrug til Papes brud med sin far og længslen efter den uopnåelige kærlighed. Og det med et sprog, der holder dig fanget som læser. Det er i begyndelsen lige svulstigt nok, men Pape finder sin tone, og skriver sig ind sammen med Morten Ramsland og ikke mindst Jakob Ejersbo. Bedre anbefaling kan næsten ikke gives!
Sidste år læste jeg, med stor begejstring, Forbandede Yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky. Og næsten samme begejstring nåede jeg med hendes debutroman, Den Stjålne Vej. Romanen foregår i det krigshærgrede Afghanistan, og undervejs følger vi tre forskellige skæbner. Vi lærer om Islam, hvordan det er at være kvinde i landet og at vokse op som gadebarn. Og kommer også tæt på Taleban. Tonen er dokumentarisk, og Riebnitzsky stiller sig eksempelvis ikke til dommer overfor de burkaklædte kvinder, men skriver med varme og nærvær, hvordan de prøver at bryde ud af den undertrykte rolle og finde en mening med deres tilværelse.
Som i Forbandede Yngel, er sproget lettilgængeligt, der også gør, at den ene side tager den anden. Og romanen giver et andet billede af Afghanistan end det, du ellers får via medierne, og sætter fokus på menneskeskæbnerne fremfor storpolitik og religion.
Nu er jeg så i gang med Hans Kirks klassiker, Fiskerne, og her halvvejs, er jeg fortsat mere end begejstret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar