Coldplay i Parken

Tirsdag aften gav engelske Coldplay den første af to koncerter i Parken i København, og her var jeg at finde blandt publikum. Og trods mæthed ovenpå et meget tæt koncertprogram den seneste måneds tid, toppende med Roskilde, endte jeg med at få en meget god koncertoplevelse. Og æren for det går til bandet samt mine ledsagere, Karin, Per og to af deres børn samt min gode veninde, Lisbeth. Tak for det.

Vejrguderne havde truet med uvejr, men først var meldingen, at koncerten fortsat ville blive gennemført uden tag, men sidst på eftermiddagen kom der en besked om, at taget ville komme på. Trods frygten for, at det ville ødelægge lyden endnu mere i Parkens beton, var vi meget glade for dette. Og lyden var faktisk rigtig, rigtig god, og samtidig kunne vi nyde koncerten i tørvejr.

Så i dag sidder jeg tilbage med følgende indtryk:

• Et band, der var mere end velspillende og –oplagt, og som lyste af spilleglæde og energi. Og som på forrygende vis sparkede samtlige sange udover scenen. Her var der ingen rock and roll-attituder, men blot nogle fyre i t-shirts, som nød at spille deres musik. Og de brugte så lidt af scenen, at den snildt kunne have været skåret ned til en tredjedel. Det var som om, at de bare ville stå og spille sammen, og så var det lige meget om det var for 46.000 i Parken eller for 20 personer på en tilrøget pub i Macclesfield. Det vidner om klasse. Og det er som om, at bandet har fundet den koncertformel, der passer dem bedst. En stor og flot stadionkoncert, men uden at ligne andre. Læg dertil, at Chris Martin lyste af overskud, autencitet og oprigtighed, og du stod med følelsen af, at han virkelig mente det, han sang - som kom det fra det inderste af hans hjerte.

• En fantastisk kulisse, med imponerende lysshow, flot scene, balloner, konfetti og fyrværkeri. Og ikke mindst finten med de armbånd, der blev udleveret ved indgangen, med en lysdiode, der så blev styret af teknikerne. Et fantastisk syn med 46.000 lysende armbånd rundt om i hele Parken. Alt i alt perfekte måder til at involvere publikum og rammerne på.

• En sætliste, der var tæt på det perfekte, i såvel indhold som variation, og jeg får fortsat gåsehud, når jeg tænker tilbage på deres versioner af blandt andet The Scientist, Always In My Head, Paradise og Fix You. Dog savnede jeg nogle flere sange fra den meget fine Ghost Stories, men eneste ankepunkt var, at koncerten til tider haltede noget, hvor især de meget stille sange ikke rigtigt matchede stadionkonceptet, men det var glemt, når der igen blev åbnet for sluserne med sange, der greb efter himlen og sparkede benene væk på publikum.

Opsummeret er jeg meget enig med Thomas Treo i hans anmeldelse i Ekstra Bladet. Så har jeg også prøvet det med!

Nu er der en velfortjent koncertpause, og næste koncert bliver Massive Attack i Forum til august. Med mindre, at nogle af sommerens gratiskoncerter klemmes ind....