Roskilde 2016

Vodka og juice,
og så er vi klar til en ny dag

Så har jeg fået sat flueben ved endnu en glimrende og mere end vellykket Roskilde, der for mit vedkommende begyndte onsdag eftermiddag og sluttede lørdag aften efter, at New Order havde væltet Arena.

Og selv om, at jeg fortsat føler mig bombarderet af en milliard indtryk, er det nu blevet tid til et lille kig tilbage på oplevelserne, og jeg lægger ud med ankepunkterne.

Først og fremmest bør festivalen lægge en mere præcis linje for deres sikkerhedsregler. Ved en koncert lørdag eftermiddag på Gloria, måtte vi ikke sidde ned på trods af, at "teltet" ingenlunde var proppet, mens mange åbenbart kan slæbe deres campingstole med op foran Orange - også til de store koncerter. Dertil kommer visiteringen ved indgangene, der var meget mangelfuld, så man frit kunne slæbe alt med. Våben, for den sags skyld.

Andet ankepunkt er, at festivalen bør gøre noget ved køerne til de varme bade. Som mand slap jeg for at stå i kø i flere timer, men det samme kunne kvinderne ikke sige. Fordobl dog kapaciteten.

Endelig virker det som om, at musikken har 5. eller 8. prioritet for publikummet. Det kan festivalen ikke gøre for, og musikprogrammet var ganske godt. Men hele "mig mig mig"- og "se mig, se mig"-kulturen gennemsyrer også Roskilde, hvor også selvforherligelsen og -iscenesættelsen sætter sit store, grimme præg, hvor mange går mere op i at vise sig selv frem end at få nogle nogle gode musikoplevelser. Se bare på de "sjove" kostumer, briller, hatte, habitter med videre mange havde på. Samtidig var mange åbenbart ligeglade med, om andre fik en god oplevelse, bare de selv fik mast sig frem, hoppet til den musik, de alligevel virkede ligeglad med og lukke lort ud til dem, der gad høre på det.

Måske er jeg det bare mig, der er gammel og sur, men for mig, er musikken og gode og sjove oplevelser sammen med nogle, jeg kender, det essentielle for at tage på festival.

Men dette overskygger dog ikke det hele, og der er også meget godt at skrive. Eksempelvis om musikken. Jeg fik oplevet 33 koncerter - helt, delvist eller sporadisk - og det er det højeste antal, nogensinde. Men det var fedt at gå fra telt til telt, lytte og måske blive eller gå videre. Og enten at stå helt fremme, ude i siden eller sidde lidt væk og lytte med.

Jeg vælger ikke at give koncerterne stjerner, men de tre største oplevelser var Jonah Blacksmith, Tame Impala og New Order, der alle ville få 6 stjerner.

Jonah Blacksmith hev gåsehuden frem
og trak nogle enkelte tårer. Smukt og nærværende

Foruden disse tre, lagde jeg vejen forbi The Orchestra Of Syrian Musicians + Damon Albarn, Aurora, Red Hot Chili Peppers, Slayer, Anna von Hausswolff, Santigold, Kakkmaddafakka, Choir Of Young Believers, Júnrus Meyvant, Dusky, Blood Orange, HO9909, Grimes, PJ Harvey, Churches, Savages, Methyl Ethel, Jacob Bellens, Scarlet Pleasure, Foals, Blaue Blume, Neil Young, Tame Impala, Kalàscima, Andromeda Mega Express Orchestra, Rancho Aparte, Danko Jones, Dizzy Mizz Lizzy, Cate Le Bon og The Last Shadow Puppets.

Organisatorisk fungerede festivalen igen perfekt, og du tænkte ikke over, at der var over 100.000 mennesker samlet på pladsen - bortset fra, når der blev mast ved scenerne. Madboderne var igen i år mangfoldige, og der var noget for enhver smag, og hvor kvaliteten ofte var i top. Blandt andet fik vi en meget lækker veganer-burger. Men andre steder kneb det med kvaliteten og at følge med efterspørgslen.

Lejrmæssigt boede jeg, for første gang, i Silent & Clean, og det var et godt valg. Der var ro om natten, meget af stanken var væk og der var hele tiden ryddet op. Jeg gik så glip af det vanlige lejrliv, men hver ting til sin tid. Og vi fik hygget os godt i vores lille "lejr", hvor vi også var heldige med vores naboer. Og undervejs mødte jeg også nogle fra den gamle lejr samt nogle andre venner og bekendte. 

Vejret er også en vigtig del af Roskilde, og det viste sig fra en nogenlunde pæn side. Jeg var egentligt godt tilfreds med, at solen ikke buldrede ned, og den regn, der kom, var os nogenlunde nådig, så vi næsten slap for Smatten.

Så alt i alt en mere end glimrende festival, der lander på et 10-tal på den gamle skala.

Vi ses måske igen til næste år - rock and roll will never die!