Leicester FC - Against Modern Football

Forleden sikrede Leicester FC sig sit første engelske mesterskab, og det efter en forrygende og imponerende sæson. Og selv om, at jeg ikke har fulgt så meget med i årets sæson, kan der ikke sættes én finger på dét mesterskab.

Sidste år undgik holdet med nød og næppe nedrykning fra Premier League, sommerpausen var præget af uro og træneren blev fyret.

Ind kom italienske Claudio Ranieri, der nok har haft en imponerende trænerkarriere, men uden de helt store triumfer. Jeg skal ikke kunne sige, om han har været den afgørende faktor, men han formåede i hvert fald at skabe et slagkraftigt hold, der var båret over dyder som en stærk defensiv, en hårdtarbejdende midtbane og en giftig offensiv. Og ikke mindst et hold, der står som ét hold.

Og de kampe, jeg har set med Leicester, har ofte været svært underholdende. Der har ikke været meget fedtspilleri over dem, men som et hold, der var gode til at forsvare, men som også ville angribe, når de havde bolden. Det ses også af, at det i skrivende stund kun er Manchester City og Tottenham, der har scoret flere mål end Leicester.

Læg dertil, at netop træneren velsagtens var holdets største stjerne inden sæsonstarten. De øvrige spillere var mere eller mindre ukendte i den brede offentlighed. Bevares, herhjemme kendte vi godt Kasper Schmeichel, men både han og resten af holdet er nu på alles læber.

Topscoren Jamie Vardy er kommet på landsholdet, og blev også af kollegerne kåret til årets spiller. En angriber af den gamle skole, der arbejder stenhårdt for holdet og med en fantastisk målnæse.

En anden er Riyad Mahrez. Årets profil i Premier Leaugue - som den første afrikaner nogensinde. En spiller, som for to år siden kostede klubben 400.000 pund. En åbenbaring af en midtbanespiller. En slider, men samtidig meget elegant i sit spil, og som også er meget målfarlig.

Sagt med andre ord, er Leicester FC meget langt væk fra alverdens købe- og nyrige hold, hvor dyrt betalte stjerner hober sig op - og falder igennem, da de har mere travlt med dyre biler og dyre damer. En fuckfinger til "modern football", hvor penge udenfor banen og primadonnanykker på grønsværen hører til dagens uorden. Og en tro på, at fodbolden fortsat har en fremtid - en fremtid, hvor hårdt arbejde, holdindsats og disciplin giver resultater. Et helt igennem meget sympatisk hold.

Mange har kaldet mesterskabet en sensation. I det udsagn ligger der en indbygget tragik - nemlig, at du kan vinde et mesterskab, hvis du er en storklub med dyre stjerner. 

Til lykke til Leicester FC med deres første engelske mesterskab. Lad dette være det gode eksempel for fremtidens fodbold. Naiv har man lov til at være - en gang i mellem.....